Nirahambogen 2. udg. - juli 2011 - Niraham.dk

hans magt og De Sande Guders lære.
I år 39 EJ havde Nikolaj erobret alt det land, der lå mellem Santillia
i nord, og Kamirr i syd. Mordet på hans slægt var hævnet,
og han havde ikke kun generobret sit tabte land men også forøget
det tifold. Han erklærede sig tilfreds med sejren og proklamerede,
at alt det land, han nu herskede over, fremover skulle
være et enkelt forenet rige, og at det skulle bære navnet Narabond.
Som sit hjemsæde valgte kong Nikolaj at opføre et storslået palads
ved Akos-søens vestlige bred, og da det stod færdigt, begyndte
der at blomstre en stor og gylden by op omkring det,
som han gav navnet Akosheim.
Arkonere
Selv efter etableringen af det narabonske rige, var der stadig noget
særligt forbundet med at betragte sig selv som arkoner. Arkonerne
blev anset for at være selve rigets stamfædre, og de blev indbegrebet
af alle de kulturelle og religiøse tankegange, der kom til at præget
riget for eftertiden.
I nutiden anvender mange stadig betegnelsen arkonere. Det er blevet
et synonym med de traditionelle og stolte værdier, som riget blev
grundlagt på baggrund af. Efterhånden som flere og flere racer og
kulturer sætter deres præg på Narabond, er det blot blevet endnu
mere gængs, og mange bruger betegnelsen for at markere sig som
rendyrkede narabonere, der er fri for denne indflydelse udefra.
Verdenshistorien
197
IMPERATORERNE
Mens imperatoren Dina havde stort held med at omvende Etos’
folk til De Sande Guder og på kun få år kunne gøre bystaten til
et centrum for tilbedelsen af guderne, så var der ikke den helt
samme brændende entusiasme for gudernes ord på resten af
Niraham. Gudernes forkyndere måtte her sande, at selv med De
Sande Guder i ryggen, kunne tilværelsen stadig være barsk og
nådesløs.
Mod vest forsøgte imperatoren Ios sammen med godt 10.000 af
dem, som havde overværet Jarcos åbenbaring, at stifte et centrum
for tilbedelse på det sydlige kontinents vestkyst. Han gav det
navnet Elios, og man byggede også her et tempel, der skulle
være en kopi af stortemplet på Djann-højsletten. Ios havde imidlertid
kun ringe held med sit foretagende. Landet var ugunstigt
og kunne kun brødføde et fåtal. Tharkerne havde for længe siden
taget den bedste jord til sig, og indbyggerne i Elios fandt det
svært at holde sulten for døren. Gennem årene svandt byen langsomt
hen, og om end den stadig findes, så skiftede den navn til
Dagano i år 1224 EJ, og bebos nu ikke af mere end nogle få
tusinde mænd og kvinder. Byen er desuden blevet kendt som et
hjemsted for pirater og andre udskud, og de bliver lagt åbenlyst
for had af de omkringliggende kulturer.
Imperatoren Eso rejste sydpå gennem ørkenen, og kom efter en
lang og udmattende rejse til Nirahams sydlige kyst, hvor han
etablerede riget Esos. Beboerne i Esos bestod primært af nomadiske
stammer, der havde fulgt Kasmanitroen siden tidernes morgen,
og som kun modvilligt lod sig omvende til De Sande Guder.
Selvom der gradvist opstod en vis følelse af fællesskab i riget,
5 0 E J