Nirahambogen 2. udg. - juli 2011 - Niraham.dk

Mange ser med urette orkerne som dumme og uvidende væsener.
Det ligger imidlertid sandheden nærmere at betragte dem
som overordentligt simple skabninger, der på grund af deres
store styrke ikke har noget behov for at tænke videre dybt over
tilværelsen. Som regel vælger orkerne blot at tage hvad de har
behov for, og de tillægger ikke følelser som omsorg og medfølelse
en særlig stor vægt. De er imidlertid heller ikke grådige, og ser
intet behov for at tage mere, end hvad de umiddelbart har brug
for.
GOBLINER
Goblinerne er de mest intelligente af sortblodsracerne, og hvad
de mangler i fysisk råstyrke, opvejer de mere end rigeligt for ved
deres snilde og listige tankegang. De vil til enhver tid stå nederst i
hierarkiet i forhold til de øvrige sortblodsfolk, og de må levet
med konstant at blive drillet og hakket på i deres nærvær.
Resten af sortblodsracerne har dog også stor respekt for dem. De
har forståelse for, at goblinerne er nogle listige væsener, der kan
opnå mange ting som fysisk magt ikke formår. Orkerne er på
ingen måde blinde for, at deres mindre fætre er klogere end dem,
og at de kan være til stor nytte. De vil ganske vist aldrig anerkende
at goblinerne skulle kunne bestemme over dem, men de lytter
alligevel gerne til deres slagplaner og råd.
Internt blandt goblinerne finder der en evig rivalisering sted. De
fører ligesom orkerne en konstant kamp om magt, status og
anerkendelse, men i stedet for at bruge vold så sker det gennem
sindrige planer og intriger.
På grund af deres ringe fysiske styrke og begrænsede evner i
kamp, bliver gobliner sjældent særlig gamle. Det er derfor også
sjældent, at deres intellekt får mulighed for at udvikle sig til fulde.
Når det en sjælden gang imellem sker, viser disse aldrende gobliner
sig igen og igen at være både menneskerne og de andre racer
overlegne, og deres sindrige planer kommer i utallige situationer
bag på deres omgivelser.
TROLDE
Af de tre racer er troldene de mest primitive, og størstedelen af
deres tilværelse går blot ud på at få opfyldt deres mest basale
behov. Troldene ved, at de er de øvrige racer overlegne, og de
føler sjældent et behov for at markere sig eller sætte andre på
plads. Skulle det dog ske, at et væsen enten generer dem eller
ikke viser dem den fornødne respekt, så er de imidlertid ikke
tilbageholdende med - bogstavelig talt - at flå hovedet af personen.
Troldene lever et ensomt og isoleret liv. De er ikke videre sociale
væsener, og vil kun omgås andre væsener, hvis det synes at være
en god ide i situationen. Deres tid går derfor primært med at
vandre ensomme omkring og lede efter føde.
Uanset hvad der findes af fortællinger om troldene, så er de hverken
særlig ondskabsfulde eller sadistiske af natur. De er blot simple,
hensynsløse væsener uden en nævneværdig medfølelse for
deres omgivelser. Trolde er desuden også kendt for at være
yderst legesyge, når det slår dem, og de kan gøre de mest grusomme
ting, når de begynder at kede sig. Det er, når de går på
jagt efter underholdning, at trolde er værst og udgør den største
trussel for de øvrige racer.
Racebeskrivelser
50
Rustorker
Visse af orkerne lever så langt oppe i Rustbjergene, at de næsten
aldrig kommer i kontakt med de andre racer. Livet her er hårdere
end noget andet sted på Niraham, og kun de allerstærkeste af dem
overlever. Sådan har deres tilværelse været igennem årtusinder, og
med tiden har disse orker udviklet sig til så stærke og brutale væsener,
at selv de øvrige orker frygter dem.
Disse orker betegnes som ’rustorker’, og når de en sjælden gang
imellem alligevel begiver sig ned fra bjergene, er de en kilde til overvældende
frygt blandt samtlige af de racer, som de krydser på deres
vej.
De er ikke kun stærkere end normale orker, men også ubegribelig
hårdføre og noget nær umulige at slå ihjel. Dette har ført til en fortælling
om, at de skulle have troldeblod i årerne. Om der er sandhed
i denne historie eller ej, er ikke til at sige, men det kan ikke benægtes,
at rustorkerne har en del træk tilfælles med troldene.
Rustorkerne adskiller sig fra de normale orker ved at have en mørk
rødlig, næsten sort hud. De er resten af orkerne fysisk overlegne, og
de er også en del kløgtigere end disse. Deres adfærd er dog stadig
meget simpel, og som regel ser de ingen grund til ikke bare at tage,
hvad de begærer. De kender heller ikke til frygt, og er nådesløse i
kamp. Det har, mere end noget andet, givet menneskene al grund i
verden til at frygte dem.