Nirahambogen 2. udg. - juli 2011 - Niraham.dk

More documents

Recommendations

Info

DRUIDERNES POSITION Skovelverne har mere end nogen anden race forståelse for hvor allestedsnærværende gudernes gaver er. De kan sanse det levende i naturen omkring dem, og lever deres liv i harmoni med denne livskraft. Derfor har druiderne også en helt enestående betydning blandt elverne - hvor den enkelte skovelver blot kan sanse naturens nærvær, kan druiderne tale til den og forstå dens vilje. Druiderne formår også at viderebringe folkets ord til naturen og den ånd, som findes i alt levende. Druidernes position er således først og fremmest som vismænd og helbredere. De forstår sig på alt levende, og kan se ind i sjælen på de syge og melankolske. Både når folket og naturen omkring dem lider kan druiderne give svar og lindring på en måde, som præster af De Sande Guder ikke formår. Det er en rolle, som druiderne har udfyldt i årtusinder. De praktiserede deres lære, langt før Jarco forkyndte De Sande Guder, og skovelverne har lært at betragte dem som en del af selve deres kultur. Det er ofte også druiderne, som holder mindet om fortiden i live, og minder folket om de dage, der glemt af alle andre. Druiderne har således også en vigtig rolle som dem, der husker og videreformidler historiens gang. I det daglige er druiderne imidlertid et sjældent syn. De lever aldrig fast sammen med en stamme i længere tid ad gangen, før de atter drager videre. Det er en ensom tilværelse, men den er nødvendig, for at de kan opretholde deres bånd til naturen. Druiderne er derfor også kun sjældent til rådighed, når folket har brug for dem. Derfor er de også omgæret af både mystik og en vis mistro. I modsætning til præsterne for De Sande Guder, er druiderne langt fra en fast støtte, som man kan stole på, at kunne læne sig op ad. Druiderne lystrer kun deres egen vilje, og viser sig kun for folket, hvis de selv ønsker det. Det er derfor også kun sjældent, at elverne forsøger at hidkalde druiderne, og når de gør, er det fordi de er desperate, eller alle andre muligheder har været forgæves. De eneste tider, hvor man kan vide sig sikre på druidernes nærvær, er ved de store årlige højtider. Skovelverne har ældgamle traditioner for hvilke ritualer, der afholdes i løbet af året, og druiderne spiller en væsentlig rolle i dem alle. Den største af alle årets festligheder er den traditionelle majfest, og i tiden optil drager alle Santillias druider ud til stammerne, hvor de skænker folket velsignelser og store glæder. Udover disse rituelle funktioner, nyder druiderne også stor nytte af deres liv i den frie natur. De kan trække på naturens øjne og ører, og de sanser alt hvad der sker i deres skov. Druiderne ved således mangt og meget, og de er gentagne gange kommet folket til nytte med deres store vid. Det har også givet dem et ry for at være Santillias evigt årvågne vagter. Deres store færdigheder til trods, så yder druiderne kun sjældent en indflydelse på verdens gang. De foretrækker en tilbagetrukken og isoleret tilværelse, og hvis fjender truer, er de mere tilbøjelige til blot at søge tilflugt i skovens ly end at hjælpe deres racefæller i kampen. Det er kun, når mørke kræfter truer selve balancen på Niraham, at druiderne træder i karakter og bruger deres evner mod folkets fjender. Da er de imidlertid også et frygtindgydende syn - der er en overvældende styrke i den vilde natur, og druiderne formår at kalde den til sig og vende den mod sine fjender. Religioner 162 Nu er det vår, hjerterne slår. Festen er lige begyndt og jeg vil synge og spil´. Natten er lang. Kom og vær glad, nu er der mad. Festen er lige begyndt. Her er vin, fyldig og fin. Bordet er fyldt. Kom så karle og piger fra Geistendorf. Hele byen har fest! Kom så dværge og småfolk og elvermænd sammen har vi det bedst! Kriger og svend, kæmpe og dreng. Festen er lige begyndt og dit sværd er til besvær. Læg det kun bort. Frøk´ner og fru´r, dans nu en tur. Festen er lige begyndt og I kan skænke hver mand glæde og lyst. Kom så karle og piger fra Geistendorf... Kom her min tøs, nu går det løs. Festen er lige begyndt og vi skal danse på bal. Livet er skønt. Nu skal vi le, alting kan ske. Festen er lige begyndt og du må synge og slå vin i din hals. Kom så karle og piger fra Geistendorf... Skjaldenes kunst skal nyde gunst. Festen er lige begyndt og jeg har gjort hvad jeg ska´. Giv nu en mønt! Kom så karle og piger fra Geistendorf… Festen er lige begyndt Tekst og musik: Ole Peinow
Med det tilbagetrukne og hemmelighedsfulde liv, som de elviske druider lever, kan det heller ikke undre, at folket betragter dem med en sælsom blanding af respekt og modvilje. Druiderne er en overordentlig vigtig del af skovelvernes kultur, og de har utallige gange bragt folket store glæder. Det er ikke mindst, når alt andet håb har været udslukt, at druiderne er trådt frem og har reddet folket, og elverne elsker og agter dem inderligt for dette. I lige så høj grad, som de respekterer druiderne, nærer de imidlertid også mistro overfor dem. Druiderne bryder med skovelvernes trygge sammenhold og lever et upåregneligt og frit liv. De er der kun sjældent, når folket har behov for deres nærvær, og selve druidernes levevis er så forskellig fra den traditionelle elviske, at det kan være vanskeligt at betragte dem som sande racefæller. Blandt Nirahams øvrige racer nærer man også en udtalt mistro overfor de elviske druider. Man har uendelig lidt begreb om hvilke kræfter de besidder, og kan kun vanskeligt begribe, hvor de trækker dem fra. Blandt tilhængerne af De Sande Guder har man desuden længe opretholdt en tradition for, at betragte tilhængere af alle andre religioner som kættere. At de elviske druider fortsat agter og ærer guderne, og blot betragter ånderne som en del af denne lære, har medført forvirring blandt De Sande Guders tilhængere, og deres reaktioner overfor druiderne har ofte været tilfældige og varierende fra person til person. Tendensen har dog været en noget højere grad af accept, end den man har udvist overfor eksempelvis de rouliske druider, der fornægter De Sande Guder i deres helhed. DRUIDETROENS HISTORIE Da verden endnu var ung, begyndte visse blandt elverne ihærdigt at studere livskraften i naturen, og de så heri et glimt af deres elskede moder. Hvert eneste levende væsen - fra de levende og tænkende, til de umælende planter - havde en gnist af livskraft, som brændte i dem og udgjorde selve deres essens - deres ånd. De erfarede, at de ved at studerede naturen ihærdigt kunne forstå åndernes tegn, og de lærte med tiden også at svare dem tilbage. Således blev det dem muligt at kommunikere med livskraften i alt levende. Ved at etablere et særligt bånd mellem sig selv og en besjælet eksistens, kunne de låne eller påtage sig visse af væsenets egenskaber, og på samme måde som en helbreder overfører sin egen livskraft til en anden, kunne de kyndige af elverne trække på kraften fra den sjæl, der var i naturen omkring dem. Således gik umindelige tider, hvor elvere studerede kunsten indædt. Mange blandt deres folk så imidlertid denne kunst som en forbrydelse mod naturens orden. De, som praktiserede den, trak sig derfor tilbage fra samfundets mistroiske blikke til ensomme tilværelser i de dybe skove, hvor de kunne leve og lære uforstyrret. Således skete det også at de blandt de øvrige elvere blev kendt som druidaé – de ensomme. De lærte imidlertid snart, at denne isolation var en uventet gave. Frigjorte fra de øvrige elvere, så de ånderne i naturen klarere end nogensinde før - som når man fjerner sig fra lyset for bedre at kunne skimte nattens stjerner - og snart valgte de frivilligt livet som udstødte. Efter sortelvernes fremmarch på overfladen fandt bruddet mellem Santillia og Eislonia sted, og Santilliaelverne gik en dyster fremtid i møde. Der var ikke meget håb at finde i verden, men druiderne viste dem, hvordan der selv i det dybeste mørke altid var lys. Nye ritualer blev skabt, og det var i disse tider, at majfesten blev født under druidernes opsyn. Skovelverne søgte således sammen om druiderne og fandt både glæde og tryghed ved deres nærvær. Religioner 163 I denne tid plejede Santillias elverfolk også deres forhold til de omkringboende mennesker ihærdigt. De opbyggede bekendtskaber og lærte dem deres veje, så de ville kunne stå ved elvernes side i forsøget på at stoppe sortelvernes fremmarch. Druidetroen blev også udbredt blandt menneskene, og de flokkedes til den med stor entusiasme. Menneskene havde aldrig tidligere oplevet en religion, der var så håndgribelig og rummede så mægtige kræfter. Igennem de næste mange tusinde år konverterede menneskene på store dele af Niraham derfor til druidetroens lære. Druiderne blev væsentlig skikkelser i hverdagen blandt dem, og de havde enestående kræfter, hvis lige man aldrig før havde set. Så ihærdige blev menneskene i deres tro, at selv da Jarco åbenbarede De Sande Guder, blev mange stadig ihærdigt ved med at praktisere den gamle lære. Der skulle gå flere hundrede år, før læren om De Sande Guder endelige vandt overhånd og fortrængte druidetroen. Roul-Assin i nord blev imidlertid en standhaftig bastion, hvor man trodsigt fornægtede De Sande Guder og helligede sig druidernes lærdom. Man opretholdt her også et nært bånd til Santillias druider, og de to kulturer fortsatte længe med at lære nyt fra hinanden. Med tiden blev forholdet imidlertid forværret. Elverne erfarede, at de rouliske druider havde forvansket druidelæren - de agtede ikke længere kravet om ligevægt og balance, og hvor de elviske druider fandt styrke i den levende natur, var roulerne begyndt at trække på forbudte kræfter fra døden. De havde erfaret, hvordan de kunne opnå mægtige kræfter ved at drikke blodet fra levende væsener, og hvordan de kunne opnå en styrke uden lige, ved at indånde sjælen i en døendes sidste åndedræt. Den elviske fortvivlelse var stor, men på trods af gentagne bønner om at ophøre med denne dystre lære, vedblev roulerne med at praktisere den, og efter kun få generationer havde de glemt, at der nogensinde havde været en anden vej. Det endelige brud mellem elvere og mennesker fandt sted, da det rouliske folk i år 772 EJ led store tab fra orkernes hærgende horder, og i desperation sendte bud til Santilliaelverne med en indtrængende bøn om hjælp. Elverne afslog imidlertid, og overlod roulerne og deres druider til deres fjender. Roulernes folk overlevede ganske vist, men sejren var dyrekøbt, og der opstod et stort had mellem de to racer. Fra da af udviklede menneskenes og elvernes druidetro sig i forskellige retninger. Fra Roul-Assin har druidernes lære også bredt sig videre mod nord til Norrland. Også her har man imidlertid forandret og tilpasset læren, så den tiltaler folket. Blandt norrlændingene betragtes ånderne ikke kun som knyttet til levende væsener, men har i visse tilfælde fået en sådan karakter, at de næsten må betragtes som guder. Heller ikke denne tolkning har nydt anerkendelse blandt de elviske druider, men den norrlandske lære er efterhånden afveget så meget fra den oprindelige druidetro, at elverne i højere grad betragter den som en selvstændig religion, og derfor også kun vanskeligt kan anskue den som en forvasket afart af deres egen lære. Endelig synes druidetroen at have sat sig præg på det mest utænkelige af alle folkefærd - sortblodsfolket. Blandt i særdeleshed goblinerne har det længe været udbredt at se mægtige shamaner, der betvinger ånderne på en måde, der ikke afviger meget fra druidernes veje. Uanset at racerne ikke nyder sammenligning, må det dog synes klart, at shamanisme også har sit udspring i den elviske druidelære, og det formodes, at goblinerne har haft shamaner så langt tilbage som omkring år 3000 FJ.
Page 1 and 2:
NIRAHAM IRAHAM BOGEN 2. 2. UDGAVE R
Page 3 and 4:
HVOR MEGET BØR MAN LÆSE? Indledni
Page 5 and 6:
INDHOLDSFORTEGNELSE NDHOLDSFORTEGNE
Page 7 and 8:
NIRAHAM Niraham er en eventyrlig fa
Page 9 and 10:
OM RELIGIONERNE I ØVRIGT Udover de
Page 11:
perne, har man også talt om, at de
Page 14 and 15:
INTRODUKTION Dette kapitel indehold
Page 16 and 17:
Racebeskrivelser 16 M E N N E S K E
Page 18 and 19:
TANKESÆT Menneskers handlemønstre
Page 20 and 21:
Da målet var nået og størstedele
Page 22 and 23:
huser højelverne. Mennesker og elv
Page 24 and 25:
Elverne er for det meste også utro
Page 26 and 27:
HØJELVERE Hvor skovelverne ser sig
Page 28 and 29:
UDBREDELSE Elverne har traditionelt
Page 30 and 31:
de. Da elverne efter Jarcos åbenba
Page 32 and 33:
Racebeskrivelser 32 D V Æ R G E I
Page 34 and 35:
FYSISKE KARAKTERTRÆK En ting, der
Page 36 and 37:
Racebeskrivelser 36 HISTORIE Dværg
Page 38 and 39:
som oftest af en eller flere klaner
Page 40 and 41:
Sortelvere af blandet blod Uanset h
Page 42 and 43:
TANKESÆT Alt ved sortelvernes livs
Page 44 and 45:
Racebeskrivelser 44 iblandt dem og
Page 46 and 47:
Efter mange års pinsler og vedvare
Page 48 and 49:
FYSISKE KARAKTERTRÆK Som det aller
Page 50 and 51:
Mange ser med urette orkerne som du
Page 52 and 53:
ste år har sortblodsfolket imidler
Page 54 and 55:
RIGER IGER OG KULTURER
Page 56 and 57:
O V E R S I G T OV E R R I G E R OG
Page 58 and 59:
hjulpet. I de seneste år, hvor Nar
Page 60 and 61:
Rinderne er ikke kun visere end de
Page 62 and 63:
B A R A Z E L
Page 64 and 65:
Udover at skulle underlægge sig Na
Page 66 and 67:
RELATIONER Igennem årene har Roul-
Page 68 and 69:
R O U L- A S S I N
Page 70 and 71:
Riger og Kulturer 70 RAVENSBURG Pro
Page 72 and 73:
vendt opmærksomheden bort fra Emyr
Page 74 and 75:
N O R R L A N D Mod nordvest, på d
Page 76 and 77:
STYRE Om end Norrland kun er løst
Page 78 and 79:
E M Y R Øst for Narabond finder vi
Page 80 and 81:
I dag er Emyrs folk endegyldigt kon
Page 82 and 83:
T H A R K I E N Mod sydvest finder
Page 84 and 85:
for at alle bystaterne kunne leve s
Page 86 and 87:
K A M I R R Sydøst for Narabond fi
Page 88 and 89:
K A M I R R
Page 90 and 91:
RELIGION Paraverne er alle tilhæng
Page 92 and 93:
Z A R A’ BA S H Langt mod syd - i
Page 94 and 95:
Z A R A’ BA S H
Page 96 and 97:
G O T H I A Vest for Narabond finde
Page 98 and 99:
A I H L A N N B AC H I R Siden tide
Page 100 and 101:
E S O S Så langt mod syd, som det
Page 102 and 103:
Fælles for Eisloniens elverfolk er
Page 104 and 105:
Syd for Eislonien findes Ianno pass
Page 106 and 107:
Riger og Kulturer 106 S A N T I L L
Page 108 and 109:
STYRE Santillias elvere er formelt
Page 110 and 111:
S A N T I L L I A
Page 112 and 113: for akademiet har udvist en sådan
Page 114 and 115: B U R A N U S
Page 116 and 117: sine fremgangsmåder, der overlever
Page 118 and 119: D A R KO N I E N
Page 120 and 121: S O RT E LV E R N E S R I G E R I t
Page 122 and 123: fortsat de mest magtfulde, men man
Page 124 and 125: T Z E S T- S TA R N I A
Page 126 and 127: STYRE Som alle Nirahams sortelvere,
Page 128 and 129: S O RT B L O D S F O L K E T S RI-
Page 130 and 131: RELIGION Siden Gorrum åbenbarede s
Page 132 and 133: En beskrivelse af Nirahams religion
Page 134 and 135: SKABELSESBERETNINGEN Det følgende
Page 136 and 137: JARCO Da guderne havde skabt Niraha
Page 138 and 139: Religioner 138 DE NYE GUDER De prof
Page 140 and 141: GENOPSTANDELSEN I tiden efter himme
Page 142 and 143: J O R I N Jorin er lysets og styrke
Page 144 and 145: D J O R K A Djorka er den skabende
Page 146 and 147: T A R A Tara er herskeren over de f
Page 148 and 149: R A G I L Ragil er handling og fora
Page 150 and 151: G I R A K Girak er løgnen, bedrage
Page 152 and 153: F L A R N Flarn er herren over de k
Page 154 and 155: RINA Rina var den livgivende kraft
Page 156 and 157: ET LIV MED DE SANDE GUDER Tilværel
Page 158 and 159: Sande Guders lære at gøre. Samtli
Page 160 and 161: D RU I D E T RO E N I de tidlige ti
Page 164 and 165: D EN RO U L I S K E D RU I D E T RO
Page 166 and 167: SKABELSESBERETNINGEN De rouliske dr
Page 168 and 169: SKABELSESBERETNINGEN I urtidsdagene
Page 170 and 171: Religioner 170 MYTOLOGI For Iorins
Page 172 and 173: Gorrum er en særdeles aktiv gud, o
Page 174 and 175: Religioner 174 Elver blev sat til a
Page 176 and 177: K A S M A N I Langt mod syd, blandt
Page 178 and 179: VERDENS ERDENS- ERDENS HISTORIEN
Page 180 and 181: D EN F Ø R S T E E P O K E ÅR 25.
Page 182 and 183: Elverne i Eislonien kæmpede stadig
Page 184 and 185: folket. Det resulterede ganske vist
Page 186 and 187: Verdenshistorien 186 der i år 831
Page 188 and 189: vedvarende krige mod orkerne. Da fo
Page 190 and 191: strækkeligt forsvar. Orkerne kunne
Page 192 and 193: D EN A N D E N E P O K E ÅR 0 EJ -
Page 194 and 195: Efter at have taget en hjertelig af
Page 196 and 197: dentlig farefuldt, hvis han blev ge
Page 198 and 199: så blev folket her også mere og m
Page 200 and 201: NARABOND I den nordlige del af Nira
Page 202 and 203: delæren bevæget sig i to forskell
Page 204 and 205: igets nordlige regioner. Delegation
Page 206 and 207: D EN T R E D J E E P O K E ÅR 1000
Page 208 and 209: PLEN I et forsøg på at styrke sin
Page 210 and 211: ZARABISK FELTTOG I det fjerne syd u
Page 212 and 213:
AKADEMIERNE Udover at det zarabiske
Page 214 and 215:
Efter i adskillige år at have søg
Page 216 and 217:
D E T U R BU L E N T E ÅR ÅR 1200
Page 218 and 219:
Verdenshistorien 218 Flere hundrede
Page 220 and 221:
I al hemmelighed overførte han her
Page 222 and 223:
holdt, og foran de forsamlede adels
Page 224 and 225:
skulderen, og han måtte hårdt så
Page 226 and 227:
N A R A B O N D S F O R FA L D 1 EH
Page 228 and 229:
Blandt ligene af de dræbte kultist
Page 230 and 231:
MALLERE En af de kulturer, der nød
Page 232 and 233:
Verdenshistorien 232 kin til at led
Page 234 and 235:
DEN BRÆNDTE MAND Efter det skæbne
Page 236:
Dette afsnit af Nirahambogen er des
show all

Nirahambogen 2. udg. - juli 2011 - Niraham.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?