Nirahambogen 2. udg. - juli 2011 - Niraham.dk

tioneret. Rigets krigsskibe ligger i havn her, og hver af de øvrige
bystater bidrager hvert år med store summer, for at opretholde
en anseelig styrke, som kan holde det tharkiske hav fri for pirater
og andre uønskede elementer. Herudover er byen også blevet til
et knudepunkt for handel med de nordlige riger, og særligt de
paraviske handelsmænd er et hyppigt syn.
TAECK
Taeck er den sidste af de seks store bystater. Den er relativt lille
og isoleret, sammenligning med de øvrige, og det er kun små
100 år siden, at den blev endeligt anerkendt. Der er lang vej
endnu, før den har en økonomi, som kan måle sig med de øvrige
større bystaters, og Taecks politiske indflydelse er tilsvarende
begrænset. Byen har dog formået at blive det centrale udgangspunkt
for handel med Norrland, og der kan findes mange særprægede
varer her, som ikke er tilgængelige i resten af Tharkien.
STYRE
Hver af de seks bystater er som udgangspunkt selvstyrende. De
skriver deres egne love, og udpeger hver især embedsmænd til at
varetage byens interesser. Hver af bystaterne udpeger desuden en
fyrste hvert syvende år, som bliver udset til at regere over byen
og sørge for, at der hersker god ro og orden.
Der er tradition for at disse fyrster primært vælges ud fra deres
evner som handelsmænd, og man lægger ikke skjul på, at der
ved udvælgelsen skeles mere til hvorvidt de forventes at sikre
byen gunstige handelsbetingelser, end til hvorvidt de reelt besidder
politiske færdigheder. Man må dog holde sig for øje, at det
er et fremtrædende element i den tharkiske tankegang, at den der
formår at skabe rigdomme for sig selv, også må forventes at
kunne gøre det for bystaten i sin helhed. Som oftest viser denne
antagelse sig da også at være korrekt.
Fyrsten har først og fremmest til opgave at sørge for, at al handel
i byen bliver afviklet gnidningsfrit og på en måde, der er så gunstig
som mulig for riget. Han har meget frie rammer, og om
nødvendigt kan han foretage så store politiske indgreb, at hele
familier og handelshuse bliver ruineret. Fyrsten har dog også en
vis social indflydelse, og det er som oftest fyrstens gunst, der
afgør hvem af byens handelshuse der favoriseres og hvilke der
misbilliges. Denne sociale magt er om muligt af endnu større
betydning end den politiske, og de mest kyndige af Tharkiens
fyrster er i stand til at herske uden på noget tidspunkt at ytre
mere end blot nogle få, velvalgte ord.
Som rådgivere for fyrsten, findes der i hver af bystaterne et byråd,
hvori der sidder repræsentanter fra de mest fremtrædende og
prominente huse i byen. De har ingen reel politisk magt overfor
fyrsten, men han vil som oftest lytte til deres råd og forsøge at
finde en løsning, der tilgodeser de parter, som han finder berettiget
hertil. Da det desuden er byrådet, som udpeger fremtidige
fyrster, vil de fleste af byens borgere have et incitament til at
fremføre sig med værdighed og respekt her. Møderne i byrådet
bliver derfor ofte afviklet med en overdreven høflighed, og eventuelle
stridigheder bliver fremlagt og afklaret på en sådan kunstig
manér, at byrådsmøderne i spøg bliver betegnet som ’akter’
blandt folket.
Siden etableringen af det forenede Tharkien i 1224 EJ har man
desuden udpeget en storfyrste, kaldet ’tarkinen’, som skulle sørge
Riger og Kulturer
83