Nirahambogen 2. udg. - juli 2011 - Niraham.dk

R A G I L
Ragil er handling og forandring. Han er herre over initiativet og
den frie vilje, og det er på hans bud, at verden er i konstant bevægelse.
Intet kan forblive passivt i Ragils nærvær. Gerninger må
gøres og ord tales, for ellers vil verden gå i stå og forrådne i sin
egen stilstand.
Hans bud kan forekomme barske og uovervejede, men ethvert
levende væsen kan føle på sin egen krop, hvordan den går i forfald
og sygner hen i mangel af handling, og sindet nedbrydes i
ladhed og svig, hvis det ikke stimuleres. Verden og dens folk er
ligeså, og det er Ragils pligt at sørge for, at Niraham ikke falder
hen i svaghed og vægelsind.
Uanset, at mange tolker Ragils lære som et kald på krig, og Ragil
da også selv værdsætter krigens gerninger, så er sværdets magt
på ingen måde hans foretrukne redskab. Enhver, der følger sit
hjerte og har modet til at stå ved sine holdninger, ligger ham
nær, og den mand, der ihærdigt plejer sine marker og sin familie,
står ham lige så nær, som den der bekæmper sine fjender på
slagmarken.
At følge Ragils veje kræver ikke kun initiativ og viljekraft men
også mod. Han viger kun sjældent udenom en konflikt, og forlanger
af sine udvalgte, at også de skal være beredt på at slås for
deres idealer og om nødvendigt dø for dem. For dem, der formår
at vinde hans gunst, er der imidlertid meget at opnå. Ragil
belønner sine loyale tilhængere trofast, og han skænker dem
glædeligt store kræfter og magtfulde relikvier. Derfor er Ragils
præster også blandt de mest frygtede og anerkende af alle Nirahams
gejstlige, og når krigen raser, er der ingen andre, man
hellere ønsker ved sin side.
Af alle gerninger, er der ingen, som Ragil foragter mere, end
frygt og passivitet. Han straffer de svage og hjælpeløse uden
nåde, og det er Ragils udtrykte befaling, at kun flammernes magt
kan rense det svækkede sind.
TILHÆNGERE
Ragil er særlig agtet blandt dem, der lever ved sværdet, og har
valgt krigen som deres næringsvej. Talrige krigere fra hele Niraham
har dedikeret deres liv til Ragil, og finder både styrke og
mod i hans velsignelser.
Han skelner ikke mellem racer og kulturer, og det er derfor også
en bred skare, der følger Ragils veje. Man finder tilhængere
blandt alle Nirahams racer og de fleste af kulturerne. Af alle verdens
folkeslag er roulerne dog hans mest trofaste tilhængere - I
Ragils ligefremme og konsekvente natur har de fundet en guddom,
der tiltaler dem og som er en værdig erstatning for den
gamle druidetro.
Forud verdens krigere er der dog også mange jævne folk, der
påkalder sig Ragil og beder om hans gunst, når de har et betydningsfuld
hverv foran sig. Han skænker glædeligt både styrke og
mod til dem, der har brug for det, og når mørket trækker sig
sammen om verdens børn, og de føler, at de ikke har andre støtter
at læne sig opad, er det Ragils navn, de råber ud i natten.
Dermed er Ragil også blevet kendt som de desperates eller hjælpeløses
beskytter.
Religioner
148
SÆRPRÆG
Når Ragil manifesterer sig, er det gerne i flammerne fra storslåede
offerbål. Han fremstår her som en høj og muskuløs mand i
sin bedste alder. Hans hår er kortklippet og sort, og han bærer
blodrøde klædedragter og en kraftig læderrustning.
Før himmelkrigene bar Ragil altid sit prægtige slagsværd Vardunger
ved sin side. Det blev imidlertid stjålet fra ham i hans
fravær, og har siden da været et af de mest eftertragtede artefakter
på både Niraham og i Aferheim. Vardunger er et mægtigt våben,
der kan lægge hele hære øde, og sætte landet i brand. Det menes,
at det nu er i dæmonen Valknarrs besiddelse, som ønsker at
bruge det til at besejre Ragil og tage hans plads i Aferheim.
Valknarr var før himmelkrigene Ragils øverste mirner og leder af
hans hær. Ved Ragils bortgang brød Valknarr imidlertid med
guderne og de øvrige mirnere, og forlod Aferheim - formentlig
med Vardunger i sit bælte. Han har siden da opholdt sig i Zaratziels
rige - det skyggeplan, hvor dæmonerne har deres hjem -
men i de seneste år, har han flere gange markeret sin tilstedeværelse
på Niraham - senest ved at støtte Rigskansler Victor von
Hessen i hans forsøg på at vælte Narabondslægten.
Ragils øvrige mirnere tager som oftest form af mægtige ildvæsener,
og de drager, som hver dag hærger i skyerne over Niraham,
er nogle af Ragils mest yndede mirnere.
TILBEDELSE
Ragil kræver blot af sine tilhængere, at de konstant skal bestræbe
sig på handling og forandring. De må aldrig sygne hen, og
svaghed og dovenskab er de største synder af alle. Han værdsætter
dog også de højtider, hvor folket forsamles for at bede til ham
og tænde store bål i hans ære. Ragil glædes over ofringer, og
intet offer er mere prægtigt end en nyslagtet tyrekalv. Farverne
rød og sort betragtes desuden i almindelighed som Ragils farver.
Oktober er kendt som Ragils måned, da høsten er kommet i hus
på denne tid, og hære samles og marcherer ud for at møde deres
fjender. Det var også i oktober måned, at Ragil vendte tilbage,
og på ny begyndte at tale til sine trofaste efter himmelkrigene.