Nirahambogen 2. udg. - juli 2011 - Niraham.dk

D E S A N D E G U D E R
Den mest udbredte af alle Nirahams religioner er denne - Troen
på De Sande Guder.
Religionen har som sit centrale omdrejningspunkt, at der findes
en gudeslægt, der har skabt Niraham og alle verdens væsener, og
som stadig har en stor indflydelse på alt hvad der sker. Guderne
er almægtige, og alle levende væsener må tilbede dem eller mærke
deres straf.
De Sande Guder er en polyteistiske religion - det vil sige, at
religionen rummer flere guder, og at tilhængerne må anerkende
dem alle. At fornægte blot én af De Sande Guder er - uanset
årsagen - en lige så stor synd, som at modsætte sig religionen i
sin helhed. Det værende sagt, så er det dog også almindeligt, at
man udvælger sig én særlig af guderne, som man tilbeder, og de
fleste af verdens templer er da også blot dedikeret til en enkelt
gud. Det er således vigtigt at adskille de to begreber anerkendelse
og tilbedelse.
Guderne har deres hjem i det hinsides rige, der er kendt som
Aferheim. Herfra ser de alt, og har magt over alt. Alt hvad der
sker, er resultatet af deres vilje, og dette må retmæssigt tilskrives
dem. Hvis en dødelig har medgang, er det fordi guderne ynder
vedkommende, og har ønsket at denne skal have lykke i tilværelsen,
og når de oplever modgang, er det enten en straf eller belæring
fra guderne, som man må acceptere og tage til sig.
Ofte vælger guderne at handle gennem deres udvalgte tjenere,
kaldet mirnere. Mirnerne er mægtige væsener, som guderne skænker
store kræfter, og som kan forekomme aldeles overvældende,
Religioner
133
når de manifesterer sig i fysisk form på Niraham. Dragerne er
eksempler på mirnernes form. Mirnerne kan imidlertid også tage
mindre og mere uanseelige former, som end ikke bliver ænset af
de dødelige, når de opholder sig på Niraham.
Læren om De Sande Guder fandt sin begyndelse, da den store
profet Jarco for godt halvandet årtusinde siden åbenbarede deres
eksistens for verdens folk. Det skete på Djann-højsletten i
Zara’bash, og har været en skelsættende begivenhed i Nirahams
historie. Jarco udførte vidundere, som aldrig tidligere havde været
set, og de forsamlede blev alle som én omvendt til den sande
lære. Herefter tog de ordet om guderne med sig rundt i verden,
hvor deres folk tog dem til sig, og snart efter var størstedelen af
verdens folk konverteret til læren om De Sande Guder.
Siden da har religionens hjerte været bystaten Etos på Nirahams
sydlige kontinent. Efter at have prædiket læren i tre fulde dage,
drog Jarco hertil og opførte det store tempel, der selv i dag har
en helt enestående position blandt verdens folk. Alle tolkninger
og officielle doktriner har deres udgangspunkt i Etos, og når der
udstedes dekreter herfra, regnes de som en del af selve religionen.
De Sandes præster formidler gudernes ord til deres folk, og ser til
at alle lever i overensstemmelse med både Jarcos bud og de nyere
doktriner fra Etos. Præsterne vejleder også de, der er svage i
troen, og straffer de frafaldne, der nægter at acceptere gudernes
bud. Præsteskabet skal adlydes i enhver religiøs henseende, og at
stille spørgsmålstegn ved deres ord bliver straffet ligeså hårdt,
som at betvivle selve religionen. De har dermed en central position
i hverdagen og også stor magt.