Nirahambogen 2. udg. - juli 2011 - Niraham.dk

de.
Da elverne efter Jarcos åbenbaring blev introduceret til den fulde
lære om De Sande Guder, tog de glædeligt resten af guderne til
sig, men holdt dog fast ved deres forkærlighed for Sissianna, og
helt frem til Himmelkrigene var hun deres yndling. Visse elvere
ærede ganske vist Nimar, Gasnian og Rina højt, men ingen tilbedelse
blot nærmede sig den, der var dedikeret til Sissianna.
Da himmelkrigene indtrådte, faldt elverracen hen i dyb sorg. Ikke
blot var deres gudinde forsvundet men med hende var også forsvundet
hele formålet med deres eksistens. Lyanes fremkost gav
elverne et fornyet håb, men de måtte erkende, at kærligheden til
Sissiannas datter ikke fuldt ud kunne udfylde tomheden efter
gudinden selv.
I disse tider har godt og vel halvdelen af elverracen taget Lyane
til sig og tilbeder nu hende, som deres foretrukne guddom. Af
elverne er det særlig skovelverne, som har taget Lyane til sig, og
for det meste har de blot overført de gamle Sissianna-ritualer til
nu at være i Lyanes ære.
Efter Lyane er Nimar den mest udbredte og tilbedte gud blandt
elverne. Han tilbedes ligeligt at skov– og højelvere, og dem der
følger ham, gør det som oftest fordi de I ham har fundet en
sådan visdom og ro, som elverne i høj grad savner på Niraham.
Nimar har også gladelig taget elverne til sig, og mange af de
højest agtede af hans præster er nu af elvisk herkomst.
Også Gasnian har af samme årsag fået en del tilhængere blandt
elverne. Hans distancerede og fraværende natur synes dog ikke i
lige så høj grad af tiltrække elverfolket.
For de elvere, der lever ved sværdet, er Jorin blevet en central
guddom, og elvere flokkes nu i tusindtal om hans banner. Særligt
blandt højelverne har han fundet mange trofaste tilbeder og der
er en stadig mere udbredt tendens til, at elviske krigere dedikerer
deres liv til hans veje.
Også Tara har fået en del tilhængere for hendes frie og flyvske
natur, ligesom Arls orden har tiltrukket mange ældre elvere. Endelig
er der også visse, som holder fast ved Sissianna og nægter
at lade hendes bortgang ændre deres liv.
FORHOLD TIL ØVRIGE RACER
Elvernes forhold til de andre racer varierer en anelse, afhængigt
af hvorvidt der tages udgangspunkt i Santillia, Eislonien eller de
øvrige elverriger. Der er dog visse fællestræk.
MENNESKER
Menneskene har gennem årtusinder bredt sig ud over det meste
af Niraham og store dele af deres ekspansion er sket på elvernes
bekostning. Dels har de tilranet sig dele af skoven, som andre
racer har lagt øde, men mange gange er ødelæggelserne imidlertid
også sket for menneskernes egen hånd.
Denne evige higen efter nyt land og rigdomme har ført til, at de
flest mennesker i elvernes øjne ikke er andet og mere end bare
primitivt, løgnagtigt afskum, og kun meget få mennesker formår
nogensinde at vinde elvernes respekt.
Racebeskrivelser
30