Nirahambogen 2. udg. - juli 2011 - Niraham.dk

Racebeskrivelser
36
HISTORIE
Dværgene var den første race, som blev sat på verdens overflade.
De var skabt af Nimar og Rina men i Djorkas billede, og de fik
da også en personlighed, der stod mål med Djorkas.
Efter at have fejlet deres hellige opgave, valgte de at skjule sig
under jorden, for at guderne ikke skulle kunne se på dem og føle
skam ved deres tilstedeværelse. Her forblev dværgene skjult i
årtusinder. De gjorde bjergene i det nordvestlige Niraham til
deres territorium, og gravede dybe gange under dem, hvor de
bosatte sig i enorme haller og sindrigt udsmykkede grottesystemer.
De levede en isoleret tilværelse igennem evigheder, hvor kun
elverne og orkerne kendte til deres eksistens. Der var en begrænset
kontakt mellem elvere og dværge, men da deres kulturer var
meget forskelligartede, og ingen af racerne følte, at de havde
noget at vinde ved at pleje et nært venskab, udviklede denne sig
aldrig. Dværgenes forhold til orkerne var til gengæld utrolig
fjendtligt. Orkerne var blot primitive skabninger, der nidkært
vogtede over Rustbjergene og med vold og magt fordrev dværgene,
såfremt de forsøgte at gøre tilnærmelser. Grænsen mellem
Darkonien og Rustbjergene var imidlertid ikke klar, og ofte bevægede
orkerne sig også ind på dværgenes land med dødbringende
konsekvenser til følge. Landet mellem Darkonien og Rustbjergene
udviklede sig igennem årene til en affolket men omstridt
egn, og den dag i dag er der stadig vedvarende stridigheder mellem
racerne her.
Dværgene har til gengæld aldrig udvist en nævneværdig interesse
for nogle af de andre racer, og de har som regel haft det glimrende
med blot at blive ladt i fred. De har respekteret de øvrige
racers krav på land, så længe de blot ikke forsøgte at gøre indhug
i Darkoniens bjerge. Dværgene holdt sig til deres egne, og de
øvrige racer fulgte som oftest deres eksempel. Dværgene har
derfor næste altid været forskånet for de krige, som har hærget
resten af Niraham.
Dværgene blev, som den eneste af verdens racer, ikke påvirket af
sortelvernes indtog på overfladen i tiden omkring 8000 F.J., og
om end man lærte om den lurende fare fra elverne, så nåede de
sorte aldrig så langt mod nordvest, at Darkonien var i fare. Fra
dværgenes side valgte man, ikke at involvere sig i konflikten, og
om end man var bevidst om, at de andre racer led, så holdt
dværgene for sig selv. De undgik dermed den årtusind lange krig
der fulgte, men pådrog sig også de øvrige racers skepsis for deres
tilsyneladende overbærenhed med verdens lidelser.
Omkring 3000 år før Jarcos åbenbaring begyndte dværgene at
blive bekendt med menneskenes race, efterhånden som den
spredte sig over verden. I den første tid var dværgene nysgerrige
overfor disse nye væsener, men menneskenes kultur tiltalte dem
ikke og i adskillige år undlod de at tage kontakt. Da menneskene
imidlertid også begyndte at bevæge sig op i Darkoniens bjerge,
var sammenstødet uundgåelige. Omkring år 2500 F.J. mødtes
dværge og mennesker for første gang. Menneskene blev fascineret
af dværgenes redskaber og smykker af metal, men igennem
adskillige år nægtede dværgene at handle. Langsomt blødte forholdet
dog op, og særligt de norrlændinge, der var bosat langs
Iskysten, udviste en adfærd, som tiltalte dværgene. Det resulterede
i et antal succesfulde handelsekspeditioner, men til trods for
det opretholdt dværgene en vis distance, og næsten alle aftaler
blev truffet på menneskenes initiativ.