Nirahambogen 2. udg. - juli 2011 - Niraham.dk

HØJELVERE
Hvor skovelverne ser sig selv som en del af en stamme, vil højelverne
i væsentlig højere grad blive opfostret og behandlet som
individer. Stolthed, ansvar og ære er centrale begreber i højelvernes
kultur, og deres følelse af overlegenhed afspejles tydeligt i
deres forhold til både skovelverne og Nirahams andre racer. Højelverne
ser selv som Nirahams hyrder, og føler det som deres
pligt at vejlede verdens børn.
Højelvernes kultur er overordentlig forfinet, og hvor skovelverne
lever i perfekt harmoni med naturen, har højelverne fundet ud af
at fremelske præcis de elementer, de værdsætter i deres omverden,
og har skabt store byer af ufattelig skønhed ved at manipulere
naturen. Højelverne opfatter stadig naturen som skøn og
smuk, men efter deres mening mangler den deres kyndige hænder,
for at kunne opnå det perfekte.
Denne tilbøjelighed til at anvende og forme naturen går igen i
alt, hvad højelvere skaber af kunst, arkitektur og håndværk. Højelver
tager dog ligesom skovelverne aldrig mere end de skal
bruge fra deres omgivelser. De har imidlertid for vane at kultivere
naturen, og lever nu også i højere grad af landbrug end af at
være jægere og samlere.
Højelverne lever for det meste sammen i store byer, hvor man
værner ihærdigt om sin familie og dens ære, men uden nogen
nævneværdig følelse af fællesskab mellem de enkelte familier. I
stedet er forholdet mellem familierne præget af indbyrdes magtkampe
og higen efter prestige.
Størstedelen af højelvernes tilværelse er baseret på traditioner og
skikke, og de sørger ihærdigt for, at de alle overholdes. Det er
gennem traditionerne, at højelverne føler sig knyttet til fortiden.
At bryde med traditionerne betragtes derfor også som at give
afkald på det at være højelver, hvilket er en helt utænkelig synd.
Højelverne vælger deres navne ud fra de egenskaber ved dem
selv som de værdsætter, og de bærer også ofte prangende titler,
som tydeliggør deres status eller position.
Racebeskrivelser
26
Vildelvere
For nogle elvere har selv skovelvernes frie tilværelse ikke været nok.
Igennem tiden har der altid været elvere, som i endnu højere grad
ønskede at leve i harmoni med naturen. Disse kaldes for vildelvere.
Vildelverne lever i de dybeste skove, tilbagetrukket fra de øvrige
elverracer, og har kun meget sporadisk kontakt med deres artsfæller.
De lever i mindre flokke, og spiser kun hvad skoven kan byde på af
frugter, nødder og grøntsager. Visse vildelvere jager også og spiser
kød, men langtfra alle.
Deres klæder er meget simple og består udelukkende af skind, planter
og andre naturlige materialer. I forhold til de øvrige elverracer
kan vildelvernes tilværelse forekomme primitiv og deres adfærd
næsten barnlig.
Om end de er i stand til at tale og gøre sig forståelige overfor de
øvrige racer, benytter de indbyrdes typisk kun et simpelt, næsten
dyrisk sprog, der for det meste bare består af dyrelyde og fagter.
HISTORIE
Da elverne blev sat på Niraham i tidernes morgen, var det en
enkel og harmonisk verden, som de blev udset til at værne om.
Skovene dækkede hele det nordlige kontinent, og på de sydlige
stepper vandrede menneskene omkring som simple stammefolk
uden nogen nævneværdig kultur.
Elverne levede i fred gennem adskillige tusinde år og bemærkede
i alle disse år knap nok hvordan verden forandrede sig. Menneskenes
kultur havde gradvist udviklet sig, og de begyndte nu at
vove sig ind i elvernes skove.
Elverne svarede igen og fordrev menneskene, men ikke før mange
liv var tabt og megen skov brændt ned. Igennem de næste