Nirahambogen 2. udg. - juli 2011 - Niraham.dk

STYRE
Som alle Nirahams sortelvere, er folket på overfladen formelt
underlagt kejserindens befalinger. Realiteten synes dog længe at
have været en anden. De skiftende kejserinder har gentagne gange
forsøgt at sætte skik på overfladens folk, men det har været
med varierende succes, og som oftest har repræsentanterne fra
underverdenen haft en tilbøjelighed til blot at forsvinde sporløst
på en ganske belejlig maner. Sortelverne på overfladen har nydt
godt af de friheder, livet som udstødte har skænket dem, og de
har ikke været udpræget villige til at give afkald på denne autonomi.
Efter kejserindens død ophørte de sidste forsøg fra underverdenen
på at underlægge sig overfladens folk, og siden da har de
været deres egne herrer. De lokale husfruer er derfor blevet centrale
skikkelser i samfundene, og det er hos dem, at den virkelige
magt nu ligger. Visse steder har man dog bevæget sig så langt
væk fra underverdens traditioner, at også mænd tillades at besidde
yderst magtfulde poster, og for første gang i racens historie,
ses det nu på overfladen, at mænd har opnået positioner som
næsten kan ligestilles med husfruernes.
Sortelverne på overfladen etablerer sig fortsat i strengt hierarkiske
huse, der hver for sig bliver ledet af en stærk husfrue. Der er
stadig en ihærdig rivalisering blandt husene, men når ydre fjender
truer, formår de at lægge de indbyrdes stridheder til side, og
forene sig mod den fælles fjende. Af og til vil husene i et særligt
udsat område gå så vidt, som til at overdrage alle ledelsesbeføjelser
til en fælles husfrue for en tid. Vedkommende har sjældent en
formel titel, og der finder ikke en reel udvælgelse sted. Positionen
bygger blot på en indbyrdes forståelse af hensigtsmæssigheden i
at forene sig under en fælles leder.
RELIGION
Da religiøs afvigelse gennem tiderne har været en hovedårsag til
at sortelverne bosatte sig på overfladen, så synes det indlysende,
at man nu også finder en bred variation i hvilke guder der tilbedes
her. Overfladens sortelvere bekender sig ganske vist alle til
De Sande Guder, men derudover er der ingen fælles opfattelse af,
hvilken af disse der fortjener den højeste agtelse.
Den mest udbredte lære er uden tvivl Fanabinas. De gamle traditioner
hænger stadig ved, og de fleste sortelvere føler et helt særligt
tilhørsforhold til Fanabinas veje. Hun er deres moder og
skaber, og hver eneste af hendes gerninger tiltaler dem. Godt og
vel 2/3 af sortelverne på overfladen bekender sig hendes lære, og
det er da også blandt Fanabinas folk, at man finder både de mest
magtfulde husfruer og indflydelsesrige præster.
Der er dog også mange sortelvere, der bekender sig til Dilarna.
Overfladen var det eneste sikre tilflugtssted, for de som ikke ville
konvertere tilbage til Fanabina efter Izmyas død, og store skarer
af hendes mest loyale tilhængere søgte hertil i årene der fulgte.
Også troen på Tara og Gasnian er udbredt. De dyrkes dog særligt
blandt de ældre sortelvere samt af de magikyndige. Hos almindelige
sortelvere er der i stedet en vis tendens til at betragte
disse guder som svage og handlingslammede.
Endeligt ses der også få tilhængere af Girak og Flarn, men de er
ikke videre velsete, og vil ofte åbenlyst blive lagt for had.
Riger og Kulturer
126