Nirahambogen 2. udg. - juli 2011 - Niraham.dk

En beskrivelse af Nirahams religioner må nødvendigvis tage sit
udgangspunkt i den religion, der er kendt som ’De Sande
Guder’. Det er - uden sammenligning - den mest udbredte religion
i verdenen, og har været det i mere end halvandet årtusinde,
siden den store profet Jarco åbenbarede gudernes tilstedeværelse
for verdens folk.
Også Narabonds folk bekender sig til De Sande Guder, og da
disse i høj grad udgør Nirahambogens fokus, er alle tidligere
kapitler da også skrevet med udgangspunkt i den lære, der praktiseres
indenfor netop denne religion.
Det er imidlertid værd at bemærke sig, at selvom religionen betegnes
ensartet over hele Niraham, så kan der være store forskelle
fra kultur til kultur i hvordan man opfatter læren, såvel som i den
betydning religionen har på hverdagen blandt folket. Beskrivelsen
af De Sande Guder vil dermed aldrig kunne være endegyldigt
dækkende for alle kulturer.
Det samme gør sig gældende for Nirahams øvrige religioner.
Blandt disse forekommer der også hyppige afvigelser, og det kan
være tilsvarende vanskeligt at danne et ensartet overblik over
disse. De øvrige af Nirahams religioner har imidlertid ikke nær så
stor en udbredelse som De Sande Guder, og derfor bliver afvigelserne
også mindre markante end i denne.
Det er dog værd at holde sig for øje, at de følgende beskrivelser
kun vil være overordnede og generaliserende, og at der forekommer
forskellige tilgange til religionerne i de enkelte kulturer.
For at holde bogens omfang indenfor rimelighedens grænser har
det været nødvendigt at undlade dybdegående beskrivelser af de
enkelte afvigende tolkninger. I beskrivelserne af de enkelte riger
og kulturer er der dog givet et vist indblik i dels hvilke religioner,
disse praktiserer, og også hvilke afvigelser eller særpræg der måtte
forekomme indenfor netop disse kulturer.
Ateisme
Uanset at tilhængerne af de enkelte religioner fører hyppige og indædte
kampe mod hinanden, så er der intet fænomen blandt Nirahams
mange trosretninger der bliver lagt så åbenlyst for had som
begrebet ’ateisme’.
Ateisme er decideret bandlyst i Niraham, og bliver i det hele taget
betragtet som noget næsten utænkeligt. Alt, hvad der findes, må
nødvendigvis være blevet skabt af noget ophøjet, og dermed er der
også et evigt behov for eksistensen af guder. Når præsterne desuden
hidkalder sig gudernes magi, åbenbarer de med enhver tydelighed, at
der findes mere mellem himmel og jord, end blot de dødeliges verden.
Gudernes eksistens er også nødvendig af rent spiltekniske årsager.
Hvis Niraham skal være noget særligt, og ikke bare en grå og trist
kopi af virkeligheden, så er det nødvendigt at have overnaturlige
væsener til at bidrage til den eventyrlige stemning.
Videnskabelige begreber som ”The Big Bang”, Kopernikus’ lære om
planeterne og lignende teorier bør heller ikke inddrages i spillet. Om
end kampagnen i almindelighed er meget inspireret af den europæiske
middelalder, så må der ses bort fra disse videnskabelige tilgange.
Religioner
132