Nirahambogen 2. udg. - juli 2011 - Niraham.dk

STYRE
Emyrs styre er - som alt andet i riget - centraliseret omkring en
stærk og kyndig ledelse, og den enevældige magt over riget ligger
hos kongen. Hver konge bliver udpeget på livstid af de forsamlede
jarler, ved den tidligere konges død. Det foregår efter et
kompliceret system, hvor hver jarls indflydelse er afhængigt af
hvilken respekt og anerkendelse denne nyder blandt de resterende
jarlen. Som oftest udpeges der på forhånd et antal kandidater til
tronen, hvis det konstateres at kongen er aldrende eller svækket,
således at riget aldrig står uden hersker i mere end få dage. Kandidaterne
udvælges normalt blandt de mere succesfulde af jarlerne,
men det er efterhånden også blevet almindeligt at lade en
succesfuld general eller anerkendt strateg stå for valg. Den nuværende
konge er kong Archibald Westfeldt.
Hovedstaden i Emyr er den prægtige stad Emyrendorf, som er
opkaldt efter rigets stifter og første konge. Emyrendorf er dog
først og fremmest et samlingspunkt for informationer og koordination
af rigets hære og byen minder i højere grad om et militært
anlæg end om en vanlig hovedstad. Der er derfor også kun relativt
få normale indbyggere i selve Emyrendorf. De personer, der
bor der, har som oftest en praktisk funktion i relation til hærledelsen,
eller også tilhører de deres nærmeste familie eller hushold.
I Emyrendorf ligger også senatet, hvor kongen mødes med jarlerne
en gang hver tredje måned, for at få rapporter om rigets
tilstand og diskutere aktuelle problemer. Resten af tiden bruges
senatet som et samlingspunkt for jarler, magistrater og hærledere,
hvor de kan arbejde på politiske og militære forordninger, som
bliver fremlagt for kongen ved næste møde i senatet. Intet dekret
har effekt i Emyr, hvis ikke kongen har godkendt det, og det
betragtes som landsforræderi, at løgnagtigt udgive sig for at
handle med kongens autoritet.
Kongen er kun sjældent selv tilstede i Emyrendorf, da han konstant
må rejse omkring og personligt tilse rigets tilstand. Det
forventes desuden af kongen, at han skal kunne indgå i hæren på
lige fod med enhver anden soldat, så han må også tilbringe en
del af sit år til fods med at marchere sammen resten af hæren.
Når det endelig sker, at kongen får muligheden for at trække sig
tilbage og hvile for en stund, finder det ofte sted i hans eget len,
så han kan se til, at alt også står vel til her.
Kongens befalinger bliver altid sendt direkte til de respektive
jarler, som da fører dem ud i livet i hans navn. Den enkelte jarler
har ingen nævneværdig autoritet selv, og kan således udelukkende
råde gennem kongens bud. De bliver dermed primært blot til
formidlere af love og dekreter. Ved senatsmøderne redegør de
herefter for tilstanden i deres len, hvorefter kongen forholder sig
til, om lenet bliver drevet efter hensigten eller om der skal laves
ændringer.
Emyr har været truet af udefrakommende fjender så langt tilbage,
som nogen kan huske. Det har ført til et nært sammenhold i
riget, og oprør og andre brud på hierarkiet er overordentlig
sjældne. Man ser det som en ære at opfylde sin pligt i samfundet,
og selv den lavest borger har forståelse for, at hans tjenester bidrager
til rigets storhed. Kongen anerkendes således også ubetinget
som rigets leder, og man har en medfødt forståelse for, at
enhver trussel mod kongen kun vil medføre ustabilitet og svækkelse
i riget. Kongen kan derfor gå uhindret blandt pøbelen, og
han har aldrig haft behov for beskyttelse indenfor rigets grænser.
Riger og Kulturer
79
RELIGION
Dem emyrske kongerække
566 EJ – 601 EJ: Theodor Emyrendorf
601 EJ – 624 EJ: Hardeper af Hecksfeld
624 EJ – 683 EJ: Marcus Morkenfeld
683 EJ – 707 EJ: Harkan Morkenfeld
707 EJ – 709 EJ: Heinrich Praetorium
709 EJ – 730 EJ: Alaric Hestenmark
730 EJ – 765 EJ: Roland Westfeldt
765 EJ – 804 EJ: Ian Meiershaus
804 EJ – 811 EJ: Ianus Praetorium
811 EJ – 852 EJ: Mark Zahlendorf
852 EJ – 883 EJ: Rudolph Praetorium
883 EJ – 897 EJ: Martin Emyrendorf
897 EJ – 906 EJ: Wilhelm Steinfeld
906 EJ – 931 EJ: Marcus Emyrendorf
931 EJ – 954 EJ: Walter Emyrendorf
954 EJ – 997 EJ: Uter Wissenburg
997 EJ – 1024 EJ: *Navn slettet af historie-
bøgerne*
1024 EJ – 1055 EJ: Norbert Glückenwick
1055 EJ – 1089 EJ: Manfredd Hestenmark
1089 EJ – 1101 EJ: Theodor Emyrendorf II
1101 EJ – 1109 EJ: Helmuth Morkenfeld
1109 EJ – 1157 EJ: Kiefer Bückenstell
1157 EJ – 1191 EJ: Leonard Morgenstern
1191 EJ – 1218 EJ: Eberhard Roth
1218 EJ – 1252 EJ: Derek Zahlendorf
1252 EJ – 1277 EJ: Marcus Glückenwick
1277 EJ – 1293 EJ: Ragnar Zahlendorf
1293 EJ – 1331 EJ: Walter Morkenfeld
1331 EJ – 1376 EJ: Loring Clarkmesser
1376 EJ – 1420 EJ: Martin Emyrendorff II
1420 EJ – 1454 EJ: Ian Hestenmark
1454 EJ – 1461 EJ: Alaric Zahlendorf
1461 EJ – 10 EH: Jakob Emyrendorf
10 EH – nu: Archibald Westfeldt
Da man i år 559 EJ etablerede det forenede emyrske rige, skete
det ud fra et ønske om bedst muligt at kunne værne sig mod
udefrakommende trusler. Allerede 300 år forinden havde de oprindelige
beboere dog forstået, hvilken magt De Sande Guder
skænkede deres tro tilhængere, og folket var derfor langsomt men
støt begyndt at omvende sig. De havde førhen været indædte
druidetro, men denne nye kilde til kraft var for stor, til at man
turde give afkald på den.
Da Emyr blev skabt, var befolkningen således i overvejende grad
omvendt til De Sande Guder. Tilbedelse af guderne var dog i høj
grad præget af praktiske hensyn. Man ønskede at trække på deres
kræfter i kampen mod sine fjender, og præster var først og fremmest
blot magtfulde beskyttere af riget frem for de religiøse lederskikkelser,
som man fulgte de fleste andre steder på Niraham.
Man holdt fast ved denne tilbøjelighed i Emyr, og gjorde meget
for at fremskynde uddannelsen af præster og klerke, således at de
ville kunne støtte hæren og hjælpe de soldater, der blev såret i
kamp. Som med så meget andet i Emyr er skolingen til præster
dermed noget, man må gøre sig fortjent til, frem for et hverv
man kan opnå ved blot at følge sit hjerte.