Nirahambogen 2. udg. - juli 2011 - Niraham.dk

Racebeskrivelser
16
M E N N E S K E R
Denne race er ikke, som Nirahams øvrige racer, velsignet med
særlige gaver fra gudernes hånd, og har heller ikke egenskaber
eller talenter, som gør dem i stand til at hævde sig over de øvrige
racer.
Menneskenes styrke ligger i stedet i deres store mangfoldighed og
deres evne til at tilpasse sig selv de barskeste levevilkår, som Niraham
har at byde på. Og netop ved ikke at være bundet af faste
normer og regler har menneskene da også bedre end nogen
anden race formået at udvikle sig og følge med tiden.
Hertil kommer, at menneskene kun sjældent har været gjort til
offer for de øvrige racers stridigheder. Hvor elvere og sortelvere
har bekriget hinanden siden tidernes morgen, og ligeledes dværge
og sortblodsfolket, har menneskene ofte stået udenfor konflikterne
og er efter forholdene altid sluppet nådigt.
Et tilbagevendende mønster i Nirahams historie er da også, at de
øvrige racer konstant er blevet hæmmet og trængt tilbage under
deres indbyrdes stridigheder, og hver gang krigene har affolket
og lagt store landområder øde, har menneskene hurtigt befolket
dem og gjort dem til deres egne.
Med tiden har menneskene på denne vis formået at udvikle sig til
både den mest talstærke og også i mange andre sammenhænge
mest dominerende af Nirahams racer.
På grund af menneskenes tilpasningsevne og store mangfoldighed
ser vi også en større forskelligartethed hos dem end hos de
øvrige racer. Ofte kan menneskenes kulturer være så forskellige,
at det kan være vanskeligt at tro, at de nogensinde har haft et
fælles ophav.
Denne store mangfoldighed har dog også vist sig at være menneskeracens
måske største udfordring. Hvor de øvrige racer trods
alt oftest formår at holde sammen, er menneskene typisk splittet
for alle vinde, og har tilbragt umindelige tider med at strides
indbyrdes.
Ikke blot har striden raset mellem forskellige riger og kulturer,
men også indbyrdes i de enkelte riger bekriger mennesker hinanden
for magt, guld, ære og anseelse. Selv internt i familierne
finder man fejder, som de øvrige racer kun kan ryste på hovedet
af.
Det er således ikke uden en vis sandhed, at de øvrige racer ofte
ser menneskene som deres egen værste fjende. Når menneskeracen
trues af en ydre fjende sker det da også hyppigt, at en væsentlig
del af menneskene vælger side til fordel for fjenden, hvis
de kan vinde mere på dette end ved at støtte deres artsfæller.
Sammenfattende må menneskenes særpræg således findes i deres
store ærgerrighed, som både er deres største force og svaghed,
samt racens mangfoldighed og antal.
I nutidens Niraham er menneskene således også typisk at finde
blandt de fornemmeste og mest succesfulde militære styrker.
Herudover udmærker de sig i særlig grad ved deres evner indenfor
handel og diplomati, og de har draget stor fordel af at kunne
omgås og handle med samtlige af de øvrige racer.