Nirahambogen 2. udg. - juli 2011 - Niraham.dk

D RU I D E T RO E N
I de tidlige tider, før Jarco åbenbarede De Sande Guder for verdens
folk, var druidetroen den mest udbredte af alle Nirahams
religioner. Den fandtes i mange afskygninger overalt i verdenen,
og igennem årtusinder havde det været den eneste sandhed for
store dele af Nirahams folk.
Druidetroen har stadig stor betydning blandt visse folkeslag, men
dens udbredelse er mindsket med tiden efter utallige år med forfølgelser
fra De Sande Guders inkvisition. I de kulturer, hvor den
stadig praktiseres, har man til gengæld knyttet et endnu stærkere
bånd til den gamle lære, og de seneste års tumult blandt tilhængerne
af De Sande Guder, har kun styrket sammenholdet blandt
de druidetroende yderligere.
Det er værd at bemærke sig, at druidetroen i disse tider har fået
så mange forskellige ansigter og udformninger, at der ikke længere
blot kan tales om en enkelt og fælles tro. Visse af de retninger,
som druidetroen har bevæget sig i, er tilmed blevet så forskelligartede,
at tilhængerne bekriger hinanden og betragter deres modparter
som kættere.
I disse tider, er der tre store og etablerede typer af druidetro på
Niraham, og den følgende beskrivelse vil fokusere på disse:
Den elviske druidetro
Den rouliske druidetro
Den norrlandske druidetro
Religioner
160
Herudover findes også utallige små, lokale variationer og selvstændige
fortolkninger af druidetroen. Disse er ofte meget forskelligartede,
og har hver for sig større eller mindre ligheder med
de tre store druidelærer. Da de kun sjældent spiller en nævneværdig
rolle i historiens gang, vil de ikke blive beskrevet i det følgende,
og det må være op til andre at fortælle deres historier.
Når de forskellige variationer af druidelæren alligevel beskrives i
det samme kapitel, skyldes det at de fortsat har adskillige grundlæggende
fællestræk.
Det altdominerende træk ved druidelæren er en overbevisning
om, at der findes mere mellem himmel og jord end hvad almindelige
dødelige forstår sig på. Overalt på Niraham findes der
mægtige ånder, som har en stor betydning for alle levende væsener.
Almindelige dødelige forstår sig ikke på ånderne, og det er kun
de færreste, der nogensinde bemærker deres tilstedeværelse. Ånderne
er imidlertid overalt, og hele verdens skæbne hviler i deres
hænder.
De eneste, der kan gøre sig forhåbninger om at forså ånderne, er
druiderne. Druiderne ser og forstår mere end almindelige dødelige,
og de mægtigste af dem er endda i stand til at betvinge ånderne
og få dem til at lystre deres bud. Som oftest virker druiderne
dog blot som et talerør mellem de mægtige ånder og deres
folk - de beretter om åndernes vilje, og viderebringer folkets
bønner til dem.