STYRE Om end Norrland kun er løst opdelt og primært består af lokale småsamfund, så har man alligevel altid levet under et strengt men klart hierarki. Hver af de lokale hirder vil være ledet af en høvding, men man føler ofte et nært slægtskab til de nærtliggende bebyggelser, og vil som oftest udpege en overordnet leder for eksempeltvist en dal, hvor flere hirder er bosat. Denne leder, kaldet stormanden, vil have ret til at udøve den magt, der måtte være nødvendig, for at hver af beboerne under ham har de bedste mulige forhold. Også de lokale høvdinger adlyder stormanden, og i tider hvor klanerne er truet, flokkes krigerne under hans banner. Hver af de fem regioner er desuden ledet af en rådshøvding. Han er som oftest en mægtig mand, der gennem årene gentagne gange har måttet bevise sit værd. Alle stormænd er undergivet rådshøvdingens bud, og han alene kan udstede love og befalinger over folket. Norrlændingene har ingen konge eller lignende fælles leder. Ingen har nogensinde vist sig tilstrækkelig kyndig og værdig til at lede folket, og selve tanken om at skulle lade samtlige norrlændinge lede af blot én mand, strider mod den ældgamle tradition for høvdingevælde. Ingen norrlænding, vil lade sig lede af en person, som ikke beviseligt er en bedre mand, og det synes en absurd idé, at blot én mand skulle vise sig bedre og mere magtfuld end samtlige norrlændinge på <strong>Niraham</strong>. Til at udøve deres lederskab, har rådshøvdingerne et antal magistrater rundt om i hirderne, som sørger for, at deres befalinger bliver efterlevet. Magistraterne bliver desuden anvendt til at løse problemer på rådshøvdingens vegne og afklare mindre stridigheder. Når magistraterne udfører rådshøvdingens bud på denne vis, taler de med hans autoritet og deres ord er bindende. Det er rådshøvdingen, der står for at opkræve skatter fra de jævne norrlændinge. Til dette har de særlige opkrævere, kaldet ’mallere’, der regnes for nogle af de mest skånselsløse og brutale krigere i riget. De belønnes rigt, og er de eneste norrlændinge, som har muligheden for at dyrke krigskunsten hele året rundt. På trods af at de er frygtede, er de dog også anerkendt som fremragende krigere, og når ydre fjender truer, er det mallerne, der går forrest i kampen. De er også et hyppigt syn under de årlige togter sydpå, men det er i højere grad på grund af kedsomhed, end på grund af udsigten til et rigt bytte. RELIGION Norrlændingene har altid været blandt de mest indædt druidetro mennesker, der er kendt på <strong>Niraham</strong>. De er overordentligt religiøse og meget gudfrygtige. Religionen sætter sit præg på alle aspekter af norrlændingenes liv, og i hver eneste af deres gerninger, ihukommer de sig gudernes bud. Den norrlandske druidetro adskiller sig dog i et vist omfang fra de øvrige fortolkninger af druidetroen, som man kender dem fra roulerne og elverne. Norrlændingene anerkender, at der findes kræfter, som styrer alt i tilværelsen, og at visse af disse er så mægtige, at de reelt er guder. Den mægtigste af disse bærer navnet Arkan, og han æres højere end noget andet på <strong>Niraham</strong>. Der findes utallige mindre magtfulde ånder – nogle er venligtsindede og hjælper deres folk, mens andre er fjendske og gør dem syge. Riger og Kulturer 76 Mange af guderne og ånderne har navne, men der er også adskillige, som ikke har. Det er nødvendigt at glæde ånderne, da det kun er med deres velvilje, at mennesket kan lære og forbedre sig selv. Man mener, at hver eneste gerning i verden finder sted efter åndernes vilje, og man derfor bringe et offer til ånderne som tak, når man har mødt lykke og fremgang. Ånderne har dermed en konstant indvirkning på norrlændingenes liv, og man lægger megen tid og ære i at anerkende dem og deres gaver. For at fortolke åndernes vilje, har norrlændingene deres åndelige vejledere. Om end disse lejlighedsvist betegnes som druider, så vil de mandlige oftere blive kaldt ”goder” og de kvindelige for ”gydjer”. De har en vigtig funktion i hverdagen, hvor de beretter om ånderne og fortolker deres tegn. Norrlændinge, som er blevet ramt af uheld eller dårlige tider, vil bringe gaver tid sin gode, der ofrer dem til ånderne, og hjælper til at fjerne den onde vilje. Derudover er goderne en kilde til gammel viden og glemte sagn, og det er dem, man går til, når man ønsker viden om fortiden. De er således i lige så høj grad åndelige vejledere, som de er vismænd med indsigt i fortiden. Endelig følger goderne også de enkelte familier igennem generationerne, og kan erindre hirdens medlemmer om deres forfædre. Det er goderne, der holder de store højtider i hu, og samler folket om de ritualer, som afholdes for at glæde ånderne. I disse tider, hvor fjender truer Norrland, bruger mange goder desuden store dele af deres tilværelse på at vejlede høvdingerne om åndernes vilje, og om hvordan han kan vinde deres gunst og derigennem opnå sejr i kamp. Det er kun yderst sjældent at goderne reelt anvender magi, da udøvelsen af sådanne kunster betragtes med en vis skepsis blandt norrlændingene. I stedet vil de have kendskab til andre midler, som kan anvendes til at opnå af et givent mål, og de er blandt andet anerkendt for deres store viden om urter. RELATIONER Mod syd har norrlændingene riget Roul-Assin. Man betragter fortsat blot roulerne som en norrlandsk slægt, og har derfor plejet et vedvarende godt forhold til dem. Der finder en omfattende handel sted mellem de to riger, og det er hos roulerne, at norrlændingene handler sig til en stor del af deres fødevarer. Mod sydvest ligger dværgenes rige Darkonien. Gennem tiderne har norrlændinge og dværge fundet en gensidig forståelse, og de nærer stor respekt for hinandens kulturer. Der foretages en konstant udveksling af varer mellem dem, og når de trues af ydre fjender, står norrlændinge og dværge ofte side om side. Mød øst grænser Norrland op til Det Chatonske Imperium. Igennem de seneste år har chatonerne erobret dele af Norrland, og har drevet størstedelen af beboerne fra Dragegabet på flugt. Der har været gentagne kampe mellem de to kulturer, men hver gang har chatonerne kunnet trække sig sejrrige ud af konflikten. Længere mod syd ligger Narabond, som norrlændingene har haft en vis kontakt til gennem årene. Det meste af denne har dog været i form af årlige plyndringstogter, og norrlændinge bliver derfor betragtet med stor skepsis i Narabond. Det er dog tillige lykkedes at etablere visse handelskontakter til riget, og mange norrlandske flygtninge er draget hertil i de senere år.
N O R R L A N D
- Page 1 and 2:
NIRAHAM IRAHAM BOGEN 2. 2. UDGAVE R
- Page 3 and 4:
HVOR MEGET BØR MAN LÆSE? Indledni
- Page 5 and 6:
INDHOLDSFORTEGNELSE NDHOLDSFORTEGNE
- Page 7 and 8:
NIRAHAM Niraham er en eventyrlig fa
- Page 9 and 10:
OM RELIGIONERNE I ØVRIGT Udover de
- Page 11:
perne, har man også talt om, at de
- Page 14 and 15:
INTRODUKTION Dette kapitel indehold
- Page 16 and 17:
Racebeskrivelser 16 M E N N E S K E
- Page 18 and 19:
TANKESÆT Menneskers handlemønstre
- Page 20 and 21:
Da målet var nået og størstedele
- Page 22 and 23:
huser højelverne. Mennesker og elv
- Page 24 and 25:
Elverne er for det meste også utro
- Page 26 and 27: HØJELVERE Hvor skovelverne ser sig
- Page 28 and 29: UDBREDELSE Elverne har traditionelt
- Page 30 and 31: de. Da elverne efter Jarcos åbenba
- Page 32 and 33: Racebeskrivelser 32 D V Æ R G E I
- Page 34 and 35: FYSISKE KARAKTERTRÆK En ting, der
- Page 36 and 37: Racebeskrivelser 36 HISTORIE Dværg
- Page 38 and 39: som oftest af en eller flere klaner
- Page 40 and 41: Sortelvere af blandet blod Uanset h
- Page 42 and 43: TANKESÆT Alt ved sortelvernes livs
- Page 44 and 45: Racebeskrivelser 44 iblandt dem og
- Page 46 and 47: Efter mange års pinsler og vedvare
- Page 48 and 49: FYSISKE KARAKTERTRÆK Som det aller
- Page 50 and 51: Mange ser med urette orkerne som du
- Page 52 and 53: ste år har sortblodsfolket imidler
- Page 54 and 55: RIGER IGER OG KULTURER
- Page 56 and 57: O V E R S I G T OV E R R I G E R OG
- Page 58 and 59: hjulpet. I de seneste år, hvor Nar
- Page 60 and 61: Rinderne er ikke kun visere end de
- Page 62 and 63: B A R A Z E L
- Page 64 and 65: Udover at skulle underlægge sig Na
- Page 66 and 67: RELATIONER Igennem årene har Roul-
- Page 68 and 69: R O U L- A S S I N
- Page 70 and 71: Riger og Kulturer 70 RAVENSBURG Pro
- Page 72 and 73: vendt opmærksomheden bort fra Emyr
- Page 74 and 75: N O R R L A N D Mod nordvest, på d
- Page 78 and 79: E M Y R Øst for Narabond finder vi
- Page 80 and 81: I dag er Emyrs folk endegyldigt kon
- Page 82 and 83: T H A R K I E N Mod sydvest finder
- Page 84 and 85: for at alle bystaterne kunne leve s
- Page 86 and 87: K A M I R R Sydøst for Narabond fi
- Page 88 and 89: K A M I R R
- Page 90 and 91: RELIGION Paraverne er alle tilhæng
- Page 92 and 93: Z A R A’ BA S H Langt mod syd - i
- Page 94 and 95: Z A R A’ BA S H
- Page 96 and 97: G O T H I A Vest for Narabond finde
- Page 98 and 99: A I H L A N N B AC H I R Siden tide
- Page 100 and 101: E S O S Så langt mod syd, som det
- Page 102 and 103: Fælles for Eisloniens elverfolk er
- Page 104 and 105: Syd for Eislonien findes Ianno pass
- Page 106 and 107: Riger og Kulturer 106 S A N T I L L
- Page 108 and 109: STYRE Santillias elvere er formelt
- Page 110 and 111: S A N T I L L I A
- Page 112 and 113: for akademiet har udvist en sådan
- Page 114 and 115: B U R A N U S
- Page 116 and 117: sine fremgangsmåder, der overlever
- Page 118 and 119: D A R KO N I E N
- Page 120 and 121: S O RT E LV E R N E S R I G E R I t
- Page 122 and 123: fortsat de mest magtfulde, men man
- Page 124 and 125: T Z E S T- S TA R N I A
- Page 126 and 127:
STYRE Som alle Nirahams sortelvere,
- Page 128 and 129:
S O RT B L O D S F O L K E T S RI-
- Page 130 and 131:
RELIGION Siden Gorrum åbenbarede s
- Page 132 and 133:
En beskrivelse af Nirahams religion
- Page 134 and 135:
SKABELSESBERETNINGEN Det følgende
- Page 136 and 137:
JARCO Da guderne havde skabt Niraha
- Page 138 and 139:
Religioner 138 DE NYE GUDER De prof
- Page 140 and 141:
GENOPSTANDELSEN I tiden efter himme
- Page 142 and 143:
J O R I N Jorin er lysets og styrke
- Page 144 and 145:
D J O R K A Djorka er den skabende
- Page 146 and 147:
T A R A Tara er herskeren over de f
- Page 148 and 149:
R A G I L Ragil er handling og fora
- Page 150 and 151:
G I R A K Girak er løgnen, bedrage
- Page 152 and 153:
F L A R N Flarn er herren over de k
- Page 154 and 155:
RINA Rina var den livgivende kraft
- Page 156 and 157:
ET LIV MED DE SANDE GUDER Tilværel
- Page 158 and 159:
Sande Guders lære at gøre. Samtli
- Page 160 and 161:
D RU I D E T RO E N I de tidlige ti
- Page 162 and 163:
DRUIDERNES POSITION Skovelverne har
- Page 164 and 165:
D EN RO U L I S K E D RU I D E T RO
- Page 166 and 167:
SKABELSESBERETNINGEN De rouliske dr
- Page 168 and 169:
SKABELSESBERETNINGEN I urtidsdagene
- Page 170 and 171:
Religioner 170 MYTOLOGI For Iorins
- Page 172 and 173:
Gorrum er en særdeles aktiv gud, o
- Page 174 and 175:
Religioner 174 Elver blev sat til a
- Page 176 and 177:
K A S M A N I Langt mod syd, blandt
- Page 178 and 179:
VERDENS ERDENS- ERDENS HISTORIEN
- Page 180 and 181:
D EN F Ø R S T E E P O K E ÅR 25.
- Page 182 and 183:
Elverne i Eislonien kæmpede stadig
- Page 184 and 185:
folket. Det resulterede ganske vist
- Page 186 and 187:
Verdenshistorien 186 der i år 831
- Page 188 and 189:
vedvarende krige mod orkerne. Da fo
- Page 190 and 191:
strækkeligt forsvar. Orkerne kunne
- Page 192 and 193:
D EN A N D E N E P O K E ÅR 0 EJ -
- Page 194 and 195:
Efter at have taget en hjertelig af
- Page 196 and 197:
dentlig farefuldt, hvis han blev ge
- Page 198 and 199:
så blev folket her også mere og m
- Page 200 and 201:
NARABOND I den nordlige del af Nira
- Page 202 and 203:
delæren bevæget sig i to forskell
- Page 204 and 205:
igets nordlige regioner. Delegation
- Page 206 and 207:
D EN T R E D J E E P O K E ÅR 1000
- Page 208 and 209:
PLEN I et forsøg på at styrke sin
- Page 210 and 211:
ZARABISK FELTTOG I det fjerne syd u
- Page 212 and 213:
AKADEMIERNE Udover at det zarabiske
- Page 214 and 215:
Efter i adskillige år at have søg
- Page 216 and 217:
D E T U R BU L E N T E ÅR ÅR 1200
- Page 218 and 219:
Verdenshistorien 218 Flere hundrede
- Page 220 and 221:
I al hemmelighed overførte han her
- Page 222 and 223:
holdt, og foran de forsamlede adels
- Page 224 and 225:
skulderen, og han måtte hårdt så
- Page 226 and 227:
N A R A B O N D S F O R FA L D 1 EH
- Page 228 and 229:
Blandt ligene af de dræbte kultist
- Page 230 and 231:
MALLERE En af de kulturer, der nød
- Page 232 and 233:
Verdenshistorien 232 kin til at led
- Page 234 and 235:
DEN BRÆNDTE MAND Efter det skæbne
- Page 236:
Dette afsnit af Nirahambogen er des