RELIGION Siden Gorrum åbenbarede sig for sortblodsracerne har han været den største - og for mange, den eneste - guddom, som er værdig til deres tilbedelse. Siden hen er Fiskur kommet til og er blevet goblinernes foretrukne, og også de nye guder Flarn, Dilarna og Girak har fundet sig en del tilhængere blandt sortblodsracerne. Blandt orkerne er Gorrumtroen dog uden sammenligning den største religion, og intet andet sted på <strong>Niraham</strong> praktiseres troen så ihærdigt, som i Rustbjergene. Kong Gorbit har udråbt sig selv til Gorrums profet, og han har ved flere lejligheder demonstreret hvilke mægtige kræfter, guden har skænket ham. Til at opretholde disciplin blandt bjergenes folk har Gorbit et trofast præsteskab, hvis kræfter ganske vist ikke står mål med hans, men som alligevel er kendte og frygtede. Der tillades ingen afvigelse, og alle kætterske orker bliver dræbt på stedet. Det er imidlertid ikke kun Gorbit og hans præster, der ser til at folket forbliver stærke i troen. Det er vidt anerkendte - selv blandt de, som ikke tilbeder ham - at Gorbit er almægtig og ser alt, hvad der sker på <strong>Niraham</strong>. Han følger hver eneste af sine tilhængeres handlinger, og giver dem store gaver, hvis de er stærke i troen, men straffer dem tilsvarende hårdt, hvis de viger fra hans veje. Alle orker lægger derfor stor energi i at behage guden, og selv de, der har vendt sig mod andre guder, vil stadig frygte ham og lejlighedsvist forsøge at behage ham. Hvor kong Gorbit sørger for, at der kun kan herske én tro i Rustbjergene, så er afvigelser mere normale udenfor bjergene. De orker, der drager sydpå, har betydelig friere tøjler, og af og til fanges deres interesse af de kræfter, som eksempelvist De Sande Guder har at tilbyde deres tro tilhængere. Afvigelser fra Gorrums lære er således næsten utænkelige i Rustbjergene, men et relativt hyppigt syn blandt orker på resten af <strong>Niraham</strong>. Goblinerne anerkende også Gorrum og hans magt, men deres tilbedelse ligger hos Fiskur. Det fortælles, at Fiskur en gang blot var en simpel goblin, der imidlertid med stor snilde og kløgt formåede at blive ophøjet til guddom. I ham ser goblinerne det højeste ideal af alle, og kong Skrotum har befalet, at alle Rustbjergenes gobliner skal tilbede Fiskur og hver dag bestræbe sig på at blive som ham. Der er dog også en del gobliner, som har taget De Sande Guder til sig. Særligt har Giraks lære tiltalt dem, og både i og udenfor Rustbjergene er hans tilhængere righoldige. Tilbedelsen af Girak accepteres blandt de øvrige gobliner, men den straffes hårdt af de Gorrumtro orker, hvorfor disse gobliner for det meste bliver nødt til at holde deres religion for dem selv. Også Flarn har - af uransagelige årsager - fundet sig en del tilhængere blandt goblinerne, der tolker hans ord som en eviggyldige tilladelse til at plyndre og hærge deres omgivelser uden at skulle bekymre sig om konsekvenserne. Troldene har ikke - som de øvrige sortblodsracer - en fælles forståelse for religion. De anerkender ganske vist Gorrum og hans magt, og de nyder stor glæde ved at være en særligt udvalgt race i hans øjne, men derudover påvirker religionen ikke deres liv. De ignorerer enhver af orkernes religiøse doktriner, og har det bedst med blot at vandre frie omkring i Rustbjergene. Selv kong Gorbit har da også en sådan respekt for troldene, at han lader dem leve deres liv, som de ønsker, og han har opgivet ethvert forsøg på at underlægge dem sin magt. Riger og Kulturer 130 RELATIONER Sortblodsracerne har i umindelige tider haft et blakket ry blandt de øvrige af <strong>Niraham</strong>s racer på grund af deres aggressive og frembrusende natur. Som oftest har racerne imidlertid selv ne<strong>dk</strong>aldt sortblodsfolkets vrede over sig. Kolde vintre og menneskenes indtrængen på orkernes traditionelle jagtområder har tvunget dem ned fra bjergene på hærgende krigstogter, hvor de har skaffet sig føde på den vis, de kender bedst - med sværd i hånden. Rustbjergenes folk deler ikke ubetinget de øvrige racers had. Uanset, at de sjældent har varme følelser tilovers for de omkringliggende kulturer, så er det sjældent, at kong Gorbit sender sine krigere ud med andre formål end at beskytte folkets territorium og at skaffe føde til vinteren. Sortblodsracerne fører ikke reelle erobringskrige, som der ses blandt de øvrige racer, og deres fremstød ind i de omkringliggende riger er i højere grad båret af nød end af lyst. Nord for Rustbjergene er norrlændingene bosat langs Iskysten. De er stærke og stolte, men også de lever en kummerlig tilværelse, hvor der sjældent er meget føde at finde. Norrland har kun sjældent sendt sine krigere op i Rustbjergene, og sortblodsracerne har gengældt tjenesten. Som oftest har de to kulturer derfor kunnet undgå hinandens territorier og dermed også de større konflikter, der ellers typisk har præget sortblodsfolkets kontakt til menneskeracen. Mod sydvest ligger Roul-Assin, hvis befolkning ganske vist har mange ligheder med norrlændingene, men som igennem årene har bevæget sig op i Rustbjergene, og endda vovet at bosætte sig i de omstridte grænseregioner mellem Rustbjergene og Darkonien. Det gør dem ikke kun til lette ofre, men også til både dumme og døde mennesker. Længere mod sydvest er Narabond af finde. Det er et stort land fuld af mad og guld, men som også huser dygtige krigere. Det er sjældent, at orkerne begiver sig så langt mod syd, og når de gør, er det som oftest fordi de er desperate. I de seneste år er Narabond dog også blevet et hyppigt mål for udstødte sortblodsklaner, og det er efterhånden kommet til adskillige træfninger med narabonerne. Mod sydvest ligger også Santilliaskoven, hvor elverne bor. Orkere og elvere formåede i århundreder at leve nært op ad hinanden i en fælles forståelse. Den harmoni brød elverne imidlertid, og racerne nærer ikke længere udtalte varme følelser for hinanden. Elverne vil dog altid være en af Gorrums udvalgte racer, og derfor får de også en smule videre rammer, end de andre racer. Mod sydøst grænser Rustbjergene op til Det Chatonske Imperium. Chatonerne har traditionelt altid undgået bjergene mod nord, hvilket har begrænset deres kontakt til orkerne. De kender begge til hinandens eksistens, men så længe begge parter undgår hinanden, hersker der en skrøbelig fred. I de seneste tider er chatonernes adfærd dog blevet mere fremfurende, og forholdet til dem er derfor også blevet mere anspændt. Vest for Rustbjergene finder man dværgenes rige Darkonien. Siden tidernes morgen har de to racer ligget i evig krig med hinanden, og området mellem de to bjergkæder har udviklet sig til en reel krigszone. Konflikten har aldrig fået en vinder, men man kæmper alligevel ufortrødent videre. På trods af at orkerne efterhånden har glemt, hvorfor de hader dværgene sådan, ændrer det ikke på deres følelser - En død dværg er en god dværg.
RELIGIONER ELIGIONER
- Page 1 and 2:
NIRAHAM IRAHAM BOGEN 2. 2. UDGAVE R
- Page 3 and 4:
HVOR MEGET BØR MAN LÆSE? Indledni
- Page 5 and 6:
INDHOLDSFORTEGNELSE NDHOLDSFORTEGNE
- Page 7 and 8:
NIRAHAM Niraham er en eventyrlig fa
- Page 9 and 10:
OM RELIGIONERNE I ØVRIGT Udover de
- Page 11:
perne, har man også talt om, at de
- Page 14 and 15:
INTRODUKTION Dette kapitel indehold
- Page 16 and 17:
Racebeskrivelser 16 M E N N E S K E
- Page 18 and 19:
TANKESÆT Menneskers handlemønstre
- Page 20 and 21:
Da målet var nået og størstedele
- Page 22 and 23:
huser højelverne. Mennesker og elv
- Page 24 and 25:
Elverne er for det meste også utro
- Page 26 and 27:
HØJELVERE Hvor skovelverne ser sig
- Page 28 and 29:
UDBREDELSE Elverne har traditionelt
- Page 30 and 31:
de. Da elverne efter Jarcos åbenba
- Page 32 and 33:
Racebeskrivelser 32 D V Æ R G E I
- Page 34 and 35:
FYSISKE KARAKTERTRÆK En ting, der
- Page 36 and 37:
Racebeskrivelser 36 HISTORIE Dværg
- Page 38 and 39:
som oftest af en eller flere klaner
- Page 40 and 41:
Sortelvere af blandet blod Uanset h
- Page 42 and 43:
TANKESÆT Alt ved sortelvernes livs
- Page 44 and 45:
Racebeskrivelser 44 iblandt dem og
- Page 46 and 47:
Efter mange års pinsler og vedvare
- Page 48 and 49:
FYSISKE KARAKTERTRÆK Som det aller
- Page 50 and 51:
Mange ser med urette orkerne som du
- Page 52 and 53:
ste år har sortblodsfolket imidler
- Page 54 and 55:
RIGER IGER OG KULTURER
- Page 56 and 57:
O V E R S I G T OV E R R I G E R OG
- Page 58 and 59:
hjulpet. I de seneste år, hvor Nar
- Page 60 and 61:
Rinderne er ikke kun visere end de
- Page 62 and 63:
B A R A Z E L
- Page 64 and 65:
Udover at skulle underlægge sig Na
- Page 66 and 67:
RELATIONER Igennem årene har Roul-
- Page 68 and 69:
R O U L- A S S I N
- Page 70 and 71:
Riger og Kulturer 70 RAVENSBURG Pro
- Page 72 and 73:
vendt opmærksomheden bort fra Emyr
- Page 74 and 75:
N O R R L A N D Mod nordvest, på d
- Page 76 and 77:
STYRE Om end Norrland kun er løst
- Page 78 and 79:
E M Y R Øst for Narabond finder vi
- Page 80 and 81: I dag er Emyrs folk endegyldigt kon
- Page 82 and 83: T H A R K I E N Mod sydvest finder
- Page 84 and 85: for at alle bystaterne kunne leve s
- Page 86 and 87: K A M I R R Sydøst for Narabond fi
- Page 88 and 89: K A M I R R
- Page 90 and 91: RELIGION Paraverne er alle tilhæng
- Page 92 and 93: Z A R A’ BA S H Langt mod syd - i
- Page 94 and 95: Z A R A’ BA S H
- Page 96 and 97: G O T H I A Vest for Narabond finde
- Page 98 and 99: A I H L A N N B AC H I R Siden tide
- Page 100 and 101: E S O S Så langt mod syd, som det
- Page 102 and 103: Fælles for Eisloniens elverfolk er
- Page 104 and 105: Syd for Eislonien findes Ianno pass
- Page 106 and 107: Riger og Kulturer 106 S A N T I L L
- Page 108 and 109: STYRE Santillias elvere er formelt
- Page 110 and 111: S A N T I L L I A
- Page 112 and 113: for akademiet har udvist en sådan
- Page 114 and 115: B U R A N U S
- Page 116 and 117: sine fremgangsmåder, der overlever
- Page 118 and 119: D A R KO N I E N
- Page 120 and 121: S O RT E LV E R N E S R I G E R I t
- Page 122 and 123: fortsat de mest magtfulde, men man
- Page 124 and 125: T Z E S T- S TA R N I A
- Page 126 and 127: STYRE Som alle Nirahams sortelvere,
- Page 128 and 129: S O RT B L O D S F O L K E T S RI-
- Page 132 and 133: En beskrivelse af Nirahams religion
- Page 134 and 135: SKABELSESBERETNINGEN Det følgende
- Page 136 and 137: JARCO Da guderne havde skabt Niraha
- Page 138 and 139: Religioner 138 DE NYE GUDER De prof
- Page 140 and 141: GENOPSTANDELSEN I tiden efter himme
- Page 142 and 143: J O R I N Jorin er lysets og styrke
- Page 144 and 145: D J O R K A Djorka er den skabende
- Page 146 and 147: T A R A Tara er herskeren over de f
- Page 148 and 149: R A G I L Ragil er handling og fora
- Page 150 and 151: G I R A K Girak er løgnen, bedrage
- Page 152 and 153: F L A R N Flarn er herren over de k
- Page 154 and 155: RINA Rina var den livgivende kraft
- Page 156 and 157: ET LIV MED DE SANDE GUDER Tilværel
- Page 158 and 159: Sande Guders lære at gøre. Samtli
- Page 160 and 161: D RU I D E T RO E N I de tidlige ti
- Page 162 and 163: DRUIDERNES POSITION Skovelverne har
- Page 164 and 165: D EN RO U L I S K E D RU I D E T RO
- Page 166 and 167: SKABELSESBERETNINGEN De rouliske dr
- Page 168 and 169: SKABELSESBERETNINGEN I urtidsdagene
- Page 170 and 171: Religioner 170 MYTOLOGI For Iorins
- Page 172 and 173: Gorrum er en særdeles aktiv gud, o
- Page 174 and 175: Religioner 174 Elver blev sat til a
- Page 176 and 177: K A S M A N I Langt mod syd, blandt
- Page 178 and 179: VERDENS ERDENS- ERDENS HISTORIEN
- Page 180 and 181:
D EN F Ø R S T E E P O K E ÅR 25.
- Page 182 and 183:
Elverne i Eislonien kæmpede stadig
- Page 184 and 185:
folket. Det resulterede ganske vist
- Page 186 and 187:
Verdenshistorien 186 der i år 831
- Page 188 and 189:
vedvarende krige mod orkerne. Da fo
- Page 190 and 191:
strækkeligt forsvar. Orkerne kunne
- Page 192 and 193:
D EN A N D E N E P O K E ÅR 0 EJ -
- Page 194 and 195:
Efter at have taget en hjertelig af
- Page 196 and 197:
dentlig farefuldt, hvis han blev ge
- Page 198 and 199:
så blev folket her også mere og m
- Page 200 and 201:
NARABOND I den nordlige del af Nira
- Page 202 and 203:
delæren bevæget sig i to forskell
- Page 204 and 205:
igets nordlige regioner. Delegation
- Page 206 and 207:
D EN T R E D J E E P O K E ÅR 1000
- Page 208 and 209:
PLEN I et forsøg på at styrke sin
- Page 210 and 211:
ZARABISK FELTTOG I det fjerne syd u
- Page 212 and 213:
AKADEMIERNE Udover at det zarabiske
- Page 214 and 215:
Efter i adskillige år at have søg
- Page 216 and 217:
D E T U R BU L E N T E ÅR ÅR 1200
- Page 218 and 219:
Verdenshistorien 218 Flere hundrede
- Page 220 and 221:
I al hemmelighed overførte han her
- Page 222 and 223:
holdt, og foran de forsamlede adels
- Page 224 and 225:
skulderen, og han måtte hårdt så
- Page 226 and 227:
N A R A B O N D S F O R FA L D 1 EH
- Page 228 and 229:
Blandt ligene af de dræbte kultist
- Page 230 and 231:
MALLERE En af de kulturer, der nød
- Page 232 and 233:
Verdenshistorien 232 kin til at led
- Page 234 and 235:
DEN BRÆNDTE MAND Efter det skæbne
- Page 236:
Dette afsnit af Nirahambogen er des