Nirahambogen 2. udg. - juli 2011 - Niraham.dk

D EN E LV I S K E D RU I D E T RO
Blandt elverne har man i årtusinder dyrket en enestående sammensmeltning
mellem troen på De Sande Guder og druidernes
lære.
Siden de tidligste tider har elverne kendt til Sissianna og de øvrige
guders eksistens, og fundet stor glæde ved deres nærvær. De
elviske druider har imidlertid set dybere end som så. Ikke blot
agter og ærer de guderne, men de har også forståelse for hvordan
Sissianna og hendes datter Lyane har sat deres præg på alt
levende, og har skænket en del af deres natur til hvert eneste af
verdens væsener. Denne gave har mange navne, men som oftest
kaldes den de levendes sjæl eller ånd.
Alt levende - fra personer til dyr, træer og planter - har en sjæl,
og uden den ville der ikke være liv til. Det er hvert enkelt levende
væsens sjæl, der gør det enestående, og som giver det sin natur.
Druiderne forstår sig på disse sjæle, og efterhånden som deres
kundskaber øges, bliver de i stand til ikke blot at forstå dem, men
også at tale til dem, og med tiden kan de få dem til at lystre deres
bud. Eftersigende er de mægtigste af elvernes druider tilmed i
stand til at befale over sjælene omkring dem, og de kan rive dem
løs fra de legemer, som de befolker, med døden til følge.
Den elviske druidetro er således fokuseret på druidernes evne til
at kommunikere med og trække på kræften fra sjælen i alt levende.
Det er imidlertid en lære, som også har sin pris. Elvernes
druider lever ud fra en overbevisning om, at de altid må opretholde
balancen i naturen. Hver gang de trækker på kraft fra deres
omgivelser, må de også give en tilsvarende gave tilbage., og den
største forbrydelse, druiderne kan begå, er at forbryde sig mod
ligevægten.
UDBREDELSE
Den elviske druidetro bliver næsten udelukkende praktiseret
blandt Santillias skovelvere. Her er druiderne fortsat mangfoldige
og de har en stor betydning i hverdagen. Også i Eislonien finder
man enkelte druider blandt skovelverne, men de er væsentlig
færre og deres betydning for folket er tilsvarende mindre. Højelverne
har aldrig set fascinationen ved druidernes vej, og om end
de accepterer druidernes lære, så praktiserer de den ikke selv.
Resten af Nirahams racer har aldrig fundet den samme glæde ved
den elviske druidetro, som elverne selv. Der er ganske vist en del
mennesker, der har forsøgt sig med at praktisere læren, men de
mangler elvernes åbne sind og deres forståelse for naturen, og
har derfor heller aldrig haft videre held med at følge de elviske
druiders vej.
Uanset at de elviske druider både er righoldige i antal og velsete
blandt Santillias folk, så er de imidlertid langt fra et hyppigt syn.
Der kan ofte gå år imellem at de viser sig, og det er sjældent, at
de lever længe ad gangen med en stamme. Druiderne er ensomme
væsener af natur - det er en forudsætning for, at de kan opretholde
deres enestående symbiose med naturen - men det binder
dem også til en isoleret og asketisk levevis.
Druiderne har også kun få helligdomme og templer, og de få de
har, er ofte skjult for verdens øjne. Så selvom druiderne er vidt
udbredte i Santillia, forekommer de stadig utilgængelige og sky.
Religioner
161