Untitled

Kapitel 5. Læring i organisering af praksis.
Disse forskellige undersøgelser, som især er baseret på svenske undersøgelser 26 viser,
at der er meget behov for at fokusere på læreprocesser i de sundhedsfaglige organisati-
oner. Der sker mange ændringer i strukturer, ledelsesforhold og styringsmetoder, men
jeg ser også tegn på, at disse forandringer udspiller sig mellem professionernes - og or-
ganisationens traditioner og magtbaser. Som beskrevet i kapitel 3., viser flere udenland-
ske undersøgelser vedrørende implementering af evidensbaseret medicin/sygepleje, at
både professionsinteresser, strukturelle forhold og den lokale rutinebaseret praksis har
betydning for ændringer af praksis.
5.3 Forskellige teoritraditioner i forhold til organisatorisk læring.
Begrebet organisatorisk læring, har sit udspring i ledelses- og organisationsforskning og
handler i bred forstand om læreprocesser i en organisation. Organisationsforskningen har
altid interesseret sig for at afklare, hvordan man kan ændre organisationer, herunder
hvordan man får medarbejdere til at arbejde på bestemte måder og i en bestemt retning.
Læring indgår ofte som et aspekt i disse processer. Der er i organisationsteoriens historie
mange forslag til, hvordan man sætte forandringsprocesser i gang, f ex via ledelsesfor-
mer eller ved hjælp af eksterne konsulenter, som går ind og udfordrer organisationens
læringssystem (jfr. Senge 1999, Agyris og Schön 1996, Borum 1995).
Easterby-Smith & Araujo (1999) mener, at man i litteraturen kan adskille to forskellige
udviklingsretninger og diskussioner i forhold til læring i organisationer. Den ene retning,
som rummer begrebet organisatorisk læring, har især et analytisk perspektiv, og handler
om, at der i mange forskellige organisationsteorier er synspunkter omkring læring, dvs.
overvejelser omkring hvordan man ændrer menneskers adfærd og skaber ny udvikling,
eller mere effektivitet (udbytte) i organisationen. Dette teorifelt er meget fragmenteret, og
der verserer en diskussion om, hvorvidt man skal udforme en fælles forskningsramme for
organisatorisk læring, eller om man skal se det som en styrke, at forskellige perspektiver
opererer ud fra forskellige virkelighedsopfattelser. (Easterby-Smith & Araujo 1999:1)
Den anden teoriretning er traditionerne omkring begrebet den lærende organisation, som
har et mere handlingsorienteret perspektiv, der har fået stor udbredelse, såvel blandt or-
ganisationskonsulenter som ledere, bl.a. via Peter Senges teser om 5 discipliner i en læ-
26 Der er så vidt jeg kan vurdere ikke etableret en forskningstradition i Danmark, som især fokuserer på
organisatoriske læreprocesser i sygehuse, men jeg vurderer, at de danske og svenske forhold er ret sammenlignelige.
Der er i Danmark påbegyndt en del forskning, som fokuserer på ledelse og organisering af sygehuse,
en tradition, som især har udfoldet sig gennem Floss programmet (Forskning i ledelse og organisering af
sygehuse).(Borum 2003 ;Floss hjemmeside: www.flos.cbs.dk/ )
98