13.09.2013 Views

Untitled

Untitled

Untitled

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Forord.<br />

Forord<br />

So What !<br />

I sommeren 2004 var mit Ph.d. stipendium ved Institut for Læring ved at udløbe, og jeg<br />

brugte hele sommeren til at skrive. Jeg tog en pause fra skriveprocessen i en uge, hvor<br />

jeg tog på højskole med min saxofon for at spille jazz! Her blev jeg snart konfronteret<br />

med, at denne uge heller ikke var uden udfordringer. Vi spillede bl.a. et nummer af Miles<br />

Davis – So What! Det er et langsomt intenst nummer, som umiddelbart lyder meget en-<br />

kelt, men stiller store krav til præcision, fraseringer, intonering, improvisation og først og<br />

fremmest en fælles ” feeling” ! Det var svært. Det lykkedes dog i ugens løb, at nå frem til<br />

en god fælles fremførelse med improvisationer på havnen i Ærøskøbing og folk klappede.<br />

Undervejs spøgte ph.d. projektet i mit baghoved, og det gik op for mig, at der er mange<br />

paralleller mellem det at lære spille ” So what” i en jazzgruppe og det at lære at fungere<br />

som sygeplejerske/læge i en sygehusafdeling.<br />

Som erfaren læge og sygeplejerske har man lært de grundlæggende færdigheder i faget<br />

(kender instrumentet og noderne) og har spillet sammen med andre i nogle år i et eller<br />

flere specialer (kender nogle melodier). Man har opbygget er fagligt repertoire og kender<br />

de grundlæggende spilleregler i forhold til at spille sammen. Men der er hele tiden nye<br />

udfordringer, fordi der kommer ny viden, eller de kendte metoder virker ikke godt. Der<br />

ansættes nye medarbejdere eller ledere, arbejdsgangene skal være mere effektive osv.<br />

Det er ikke nok, at hver især er dygtig på sit instrument. Hele gruppen/ organisationen<br />

skal orientere sig i forhold til omgivelserne og skal på den ene side fastholde sine færdig-<br />

heder, på den anden side udfordre og forandre sin praksis. Denne komplicerede proces i<br />

sundhedsfaglige praksisfællesskaber har jeg valgt at forsøge at afdække og udfordre i<br />

min Ph.d. afhandling.<br />

Jeg har ofte tænkt på, om man nu kan ” fortælle” en Ph.d. afhandling. Fortællingen er<br />

blevet et gennemgående træk i afhandlingen, i både de metodiske overvejelser og i den<br />

måde jeg skriver på. Det har også sneget sig ind i de læringsteoretiske overvejelser. In-<br />

spirationen til dette valg stammer oprindeligt fra mine forældre, dels fra min far der var en<br />

eminent fortæller af ” begivenheder” om såvel fortiden som nutiden, dels fra min mor,<br />

som har en utrolig hukommelse og har fortalt mange historiske ”sagaer” om såvel famili-<br />

en, som det danske samfund. Men inspirationen kommer også fra mere teoretiske di-<br />

skussioner om anvendelse af fortællinger til at beskrive erfaringsdannelse og organisato-<br />

riske processer. Jeg har dermed valgt at bruge fortællingerne til at bygge en bro mellem<br />

1

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!