Untitled

Kapitel 5. Læring i organisering af praksis.
konstruktivisme (Berger og Luckmann) Et fælles udgangspunkt er, at der er meget fokus
på omgivelserne og de sociale processer, og perspektivet rummer endvidere et opgør
med forestillinger om organisationen som et virkeligt fænomen. (Gherardi 2001)
Dette organisationsperspektiv rummer en række forskellige organisationsteorier, som har
forskellige perspektiver på organisation og forandring, bl.a. March 1995, Scott 1992 og
Weick 1995, som har en socialpsykologisk tilgang, samt Powell & DiMaggio 1991, som
står for en teoridannelse, som kaldes ny institutionel teori og ser organisationer som insti-
tutioner. Det fælles er, at organisationer ses som dynamiske systemer med løse koblin-
ger, såvel mellem individer og grupper, som mellem forskellige hierarkiske lag og mellem
omverden og organisationen. Der er uklare grænser i forhold til omgivelserne og fokus på
processer (organizing) frem for at se organisationen som en stabil og afgrænset enhed. (
Weick 1995, Borum 1995, Mejlby mfl1999)
I dette perspektiv eksisterer sociale institutioner kun i det omfang, at individer kommer i
kontakt med hinanden og producerer handlinger. Det sker i hverdagslivet, som er ordnet i
bestemte vaner og mønster, der med tiden bliver til institutionaliserede roller, strukturer
og handlemønstre, som både består af konkrete handlinger og overleveret viden (jfr. Ber-
ger & Luckmann 1966) Disse vaner, roller mm. kan både være knyttet til en konkret orga-
nisation og til en gruppe af personer, f.eks. en profession. (jfr. kapitel 3). Organiseret virk-
somhed lever i sit eget liv, og er delvis uberørt af de mål og interesser som organisatio-
nen står for. Mål og eksterne krav får nærmest en symbolsk funktion, rummer evt. også
en mulig restriktion. Forandringer vokser ikke frem som et resultat af strategier og pro-
grammer, men som nedefra – kommende interesser (bottum up). Opgaveløsning ses
som et resultat af en institutionaliseringsproces. Virksomheden legitimitet vurderes ud fra
den overensstemmelse, der er i forhold til omgivelsernes forventninger. Organisationens
medlemmer orienterer sig mere i forhold til institutionaliserede forestillinger i omgivelser-
ne, fx faglige og professionelle organisationer, frem for institutionens mål og rationalitet.
(Weick 1999, Mejlby mfl. 1999)
Ændringsstrategier i et løst koblet perspektiv handler dels om at mobilisere disse netværk
og ændre handlinger (1. ordens ændringer), men især om at påvirke aktørernes fortolk-
ningsskemaer (2. ordensændringer), dvs. at der igangsættes processer, der har sigte på
at bryde deltagernes bånd til den gamle fortolkningsramme og opbygge nye.(Fx værdier,
interesser, metoder) Men forandringer kan også ske via mere uforudsigelige begivenhe-
106