Untitled

Kapitel 1. Fortællinger om praksislæring
mer der knytter an til sygehusafdelingen som organisation. Dermed har jeg lanceret
forskningsperspektiv, som især har fokus på de kollektive og kulturelle aspekter ved sy-
geplejerskers og lægers lærings i praksis. Men det betyder også en afgrænsning, som
handler om, at jeg kun i begrænset omfang vil have fokus på de individuelle læreproces-
ser. Undersøgelsen afgrænses endvidere til én case, hvor jeg primært har fokus på de
erfarne læger og sygeplejersker i én konkret sygehusafdeling. Dvs. jeg fokuserer ikke på
andre faggrupper samt elever og studerende. Fænomenerne ”evidensbaseret praksis” og
”utilsigtede hændelser” vil i det følgende indgå som baggrundstemaer i såvel den teoreti-
ske og empiriske analyse, og vil især blive inddraget i perspektivering af undersøgelsen.
Problemstilling og forskningsspørgsmål.
Den samlede problemstilling handler således om at få et dybere indblik i hvordan læger
og sygeplejersker lærer i hverdagen og med den tese, at læreprocesserne udspiller sig i
spændingsfeltet mellem professionernes viden/praksis og organisationens læringstraditi-
oner/praksis. De spørgsmål, som vil være styrende for afhandlingen er følgende:
Hvordan lærer sygeplejersker og læger i den praktiske hverdag.?
Hvordan opretholdes og udfordres lægers og sygeplejerskers vidensgrundlag og praksis?
Hvordan opretholdes og udfordres den professionelle praksis gennem organisatorisk læring?
Der er i problemformuleringen en række styrende begreber, som defineres og uddybes
nærmere i det følgende kapitel. Det er begreberne – læring, hverdag, viden, praksis samt
organisatorisk læring.
1.5. At undersøge en praksis?
Det metodiske spørgsmål, der rejser sig, er hvordan man kan undersøge læreprocesser i
hverdagen. Den norske forsker Kristin Heggen (1995), som har undersøgt praksislæring
blandt sygeplejestuderende, ser sygehuset som et af de studerendes ”klasserum”, og
hvor deltagelse i hverdagspraksis udgør en betydningsfuld del af uddannelsen. Jeg væl-
ger en tilsvarende vinkel, men med den forskel, at jeg ikke har fokus på de studerende,
men på de fastansatte medarbejdere i sygehusvæsenet, som i udgangspunktet ikke be-
finder sig i sygehuset for at lære noget, men for at passe deres arbejde. Det er således
ikke et klasserum, men et arbejdsrum jeg studerer.
Det har både været mit teoretiske udgangspunkt for undersøgelsen og er i løbet af forsk-
ningsprocessen blevet meget klart, at de professionelle lærer mange ting, mens de ar-
bejder, og at den praktiske hverdag i en sygehusafdeling kan betegnes som et stort ”
17