13.09.2013 Views

Untitled

Untitled

Untitled

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Kapitel 5. Læring i organisering af praksis.<br />

Praksisfællesskaber er således koblingen af bestemte praksisformer og et fællesskab,<br />

som til sammen skaber et praksisfællesskab – en enhed, som udvikles over tid via et fæl-<br />

lesskab omkring konkrete praksisformer. Vi er alle medlemmer af forskellige former for<br />

fællesskaber og nogle fællesskaber udvikler sig over tid til praksisfællesskaber, fx kan<br />

tværfaglige teams, som består at personer fra forskellige praksisfællesskaber over tid<br />

udvikle et praksisfællesskab. (Citat Wenger forelæsning 2004 AU)<br />

Begrebet praksisfællesskabet har dermed mange lighedstræk med, såvel nogle af de<br />

træk der indgår i professionsbegrebet, samt i begrebet hverdagsliv, som blev introduceret<br />

som en forståelsesramme for kulturelle processer og dannelse af fælles betydningsuni-<br />

verser og mening. Men det centrale ved praksisfællesskaber er, at de er bundet sammen<br />

af en fælles daglig praksis og at læring er et integreret aspekt ved deltagelse i fællesska-<br />

bet. Wenger udpeger som nævnt tre centrale dimensioner og kendetegn ved praksisfæl-<br />

lesskabet – fælles virksomhed, gensidigt engagement og fælles repertoire, som her ud-<br />

dybes nærmere og relateres til den sundhedsfaglige praksis.<br />

Fælles virksomhed.<br />

Et praksisfællesskab har en fælles opgave som de er ansvarlige for at løse. Samtidig<br />

med, at man foretager sig noget sammen i én eller anden form for hverdagspraksis, sker<br />

der en kollektiv forhandlingsproces i forhold til denne praksis, og dette udvikler sig til et<br />

system af fælles ansvarlighed overfor virksomheden eller et fag. Noget af denne fælles<br />

virksomhed og ansvarlighed reificeres, dvs. det indgår som et implicit symbolsk mønster<br />

af metoder, regler, normer i fællesskabet, mens andre ting er noget der konkret forhand-<br />

les i dagligdagen. ( Wenger 2004:95)<br />

I en sygehusafdeling kan fælles virksomhed fx være knyttet til et fag (en lægegruppe)<br />

eller flere faggrupper, som arbejder sammen i hverdagen – sygeplejersker, sygehjælpere,<br />

social- og sundhedsassistenter. Et fællesskab som sammen løser en konkret opgave,<br />

som her handler om at undersøge, behandle og pleje syge mennesker. Fælles virksom-<br />

hed og ansvarlighed kan være baseret på en branches lange historiske udvikling, og ek-<br />

sempelvis rumme kollektive normer for, hvordan man opfører sig som fagperson - syge-<br />

plejerske eller læge. Men det er især baseret på det konkrete fællesskabs egne forhand-<br />

lede normer for ” god sygepleje” eller ” lægefaglighed.” Sygeplejefaget og lægefaget er<br />

eksempler på fagområder, der hver især har en grundlæggende fælles virksomhed med<br />

bestemte opfattelser af, hvordan man bedst udfører den faglige virksomhed. Det kan bå-<br />

de være generelt (fx i de krav der er formuleret omkring faglig autorisation), som specifikt<br />

75

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!