Untitled

Kapitel 11. Diskussion, konklusion og perspektivering.
ces, som er påvirket af forskellige samfundsmæssige forhold, såsom videnskab generelt,
sociale forhold, køn og autoritet m.m., men er også påvirket indefra af fagets egne pro-
cesser og faglige diskussioner, samt lokale organisatoriske processer.
Begrebet viden er et mangefacetteret begreb, som både omfatter den teoretiske/ ekspli-
citte viden og den praktiske handlingsorienterede, samt etiske viden. Denne analytiske
skelnen mellem forskellige vidensformer har udgangspunkt i Aristoteles´ tre intellektuelle
dyder – episteme, techne og fronesis.(Aristoteles/Porsborg 2000) Denne tredeling af vi-
den indgår også som særlige kendetegn ved professioner – at professioner både bygger
fagligheden på teoretiske perspektiver og på praktiske handlinger, som både handler om
praktiske - og holdningsmæssige/etiske færdigheder.(Rasmussen 2004) Jeg har den op-
fattelse, at alle former for viden er situeret i en konkret praksis, dvs. der knytter sig en
bestemt kulturel logik til såvel teoretisk/empirisk viden som den praktiske viden. Dette
rummer dermed også stillingtagen til tavse sider ved fagets vidensgrundlag, fx en be-
stemt måde at sprogliggøre faget på. Jeg vil kort skitsere de to faggruppers vidensgrund-
lag:
Lægernes vidensgrundlag.
Læger har en akademisk uddannelse, som dels består af en universitetsuddannelse på 5
år og efterfølgende en praksisorienteret specialeuddannelse. Det betyder, at lægerne har
tilegnet sig den akademiske tænkning og fra starten er socialiseret ind i et videnskabeligt
miljø. For lægerne er kravet om en mere evidensbaseret praksis ikke noget, der ligger
langt fra den tradition de er uddannet i. Lægerne har endvidere også tradition for at spe-
cialisere sig, og de senere år er der vokset flere og flere subspecialer frem. Man kan sige,
at afdeling Alfas start og udvikling er et eksempel på denne specialiseringsproces, som
går ud på at skabe sig et afgrænset fagligt domæne og en faglig identitet, knyttet til et
subspeciale. Denne specialisering understøttes også af lægernes kliniske videreuddan-
nelse, hvor lægerne gennemgår 5 – 6 års uddannelse til speciallæge. I den professionsin-
terne diskussion blandt læger (kapitel 3), er lægerne optaget af at styrke evidensbaseret
medicin baseret på en naturvidenskabelig videnslogik, herunder at træffe rationelle klini-
ske beslutninger (Bl.a. Wulff & Gøtzsche 2004; Mainz 1999 mfl.) Det blev endvidere tyde-
liggjort i flere undersøgelser, at lægerne også er stærkt forankret i de praktiske erfaringer,
og at der er traditioner for, at lægerne handler ud fra en lokal og kollektiv konsensus, før
man starter på nye metoder. Den situationsbestemte og etiske viden knyttet til konkrete
handlinger er også en viden, som betragtes som et grundlæggende aspekt i lægernes
304