Untitled

Kapitel 3. Viden i sundhedsfaglig praksis
deltagelse i teams og via den daglige pleje af patienterne. Strukturændringer handler om
at have det rette udstyr, sikring af deltagelse i relevante behandlingsformer mm. (Laust-
sen 2002, Kjærgård 1999)
I de konkrete kvalitetsprojekter udarbejdes der på grundlag af de kliniske retningslinier
indikatorer som er målepunkter, der anvendes til at følge om de kliniske retningslinier
overholdes og evt. skal ændres. En indikator kan fx være at måle, hvorvidt – og i hvilket
omfang en sygeplejerske overholder retningsliniens anbefalinger i forhold til nedlæggelse
af en sonde (Christensen 2004) Sygeplejerskerne lægger i klaringsrapporten vægt på at
enhver evidens skal tilpasses en konkret klinisk praksis, dvs. en konkret patientgruppe,
sygeplejerskens kompetence og de ressourcer/rammer man arbejder under. Dermed
træder konteksten for evidensbaseret praksis tydeligere frem. I den professionsinterne
faglige debat blandt læger og sygeplejersker er der forskellige holdninger til evidensbe-
grebet og det faglige grundlag generelt. Debatten foregår især indenfor professionernes
egne faglige tidsskrifter og diskuteres tilsyneladende sjældent på tværs af faggrupper.
Jeg vil i det følgende, på baggrund af markante teoretikere og tidsskriftartikler, illustrere
diskussionen indenfor hver faggruppe, men med det forbehold, at det ikke nødvendigvis
er dækkende for den samlede debat, eller er dækkende for alle de praktikere, som ikke
deltager i teoretiske diskussioner.
Lægernes diskussion af evidensbaseret praksis. .
Lægerne er ifølge Matzen (2003)meget interesserede i at arbejde evidensbaseret. Det
kan opfattes som et paradigmeskift i klinisk medicin, at behandlingen fremover baseres
på systematisk anvendelse af forskningsresultater, i modsætning til at den er baseret på
grunduddannelsen og den klinisk erfaring mener Matzen. Den kliniske erfaring er usy-
stematisk og upræcis mener han:
”Læger har stor tillid til deres kliniske intuition, men validiteten, præcisionen og
reproducerbarhedens af intuitive løsningsforslag er ofte ringe” (Matzen 2003)
Derfor skal evidensbaseret medicin styrkes, men især set på den baggrund, at kun en
mindre del af lægernes indsats i dag er baseret på videnskabelige dokumentation. I be-
gyndelsen af 90´ erne var det en ofte citeret vandrehistorie, at kun 10 – 15 % af de medi-
cinske interventioner var baseret på solid videnskabelig dokumentation. En aktuel under-
søgelse viser dog, at det i dag er ca 50 % af interventionerne indenfor intern medicin der
bygger på randomiserede kontrollerede forsøg og lidt lavere for en række andre specialer
(Matzen 2003).
56