Untitled

Afslutning.
Kapitel 7. Læring i organisering af en sygehusafdeling.
Afdeling Alfa er en organisation, der har elementer fra et gammelt kulturelt mønster for,
hvordan man organiserer arbejdet i sygehuse. I den måde afdelingens rum og daglige
strukturer er organiseret på, kan der skimtes en række overleverede traditioner, som spil-
ler en væsentlig rolle i forhold til magtforhold og domæner mellem faggrupperne, også i
dag. Afdelingen er også påvirket af krav fra omverden, især synes kravet om effektivitet
at slå meget igennem.
Men ledelsen i afdelingen ønsker også at signalere en moderne organisation og afdelin-
gen har mange humanistiske træk. I hverdagen fungerer afdelingen som et løst koblet
netværk, bestående af forskellige praksisfællesskaber, som har udviklet selvstændige
kulturer og hver sin hverdagspraksis. De er koblet sammen i en etableret fælles praksis
og arbejdet koordineres gennem forskellige grænserelationer og grænsemøder, som bi-
drager til at opretholde en stabil praksis, fx via de fælles faglige instrukser og det sociale
fællesskab, som giver god mulighed for deling af viden.
Organisationen er derfor præget af forskellige organisationsperspektiver, som medfører
at det er svært at beskrive entydigt, hvordan afdelingens organisatoriske læring sker. Af-
delingen har ikke tradition for at formulere/afstemme fælles faglige visioner, og det bety-
der, at der er en latent balanceakt (konflikt) mellem læger og plejepersonale, som udspil-
ler sig når der er travlt, og det betyder formentlig også, at det er begrænset, hvor meget
faggrupperne udfordrer hinanden.
Så i den praktiske hverdag illustrerer afdeling Alfa forskellige organisationsperspektiver
og det rummer formentlig modsatrettede læringssignaler. Betydningen af disse forskellige
og delvis modsætningsfyldte organisationstræk, vil jeg uddybe nærmere ved at fokusere
mere specifikt på sygeplejerskers og lægers praksisfællesskaber og hverdag (Kapitel 8
og 9) samt konkrete begivenheder (kapitel 10)
199