Untitled

Kapitel 7. Læring i organisering af en sygehusafdeling.
et tydeligt billede af en løst koblet organisation, hvor de forskellige faggrupper fungerer
som selvstændige fællesskaber, og har forskellige organisatoriske kendetegn og at afde-
ling Alfa består af flere overlappende monofaglige praksisfællesskaber. På den ene side
er der lægegruppen, som på trods af, at alle har tilknytning til et afsnit, klart er mest er
knyttet til det lægefaglige fællesskab.(alle læger) På den anden side plejepersonalet, hvor
hvert plejeafsnit udgør et selvstændigt fagligt – og organisatorisk fællesskab.
Dette betyder, at afdelingen består af flere del- organisationer eller netværk som er mere
eller mindre løst koblede med hinanden. De har forskellige faglige universer og har de
primært et tilhørsforhold til egen faggruppe/praksisfællesskab. Afdeling Alfa har mange
forskellige grænserelationer og grænsemøder, som binder afdelingens forskellige prak-
sisfællesskaber sammen. Afdelingen har for det første en række institutionaliserede
grænsemøder. Det er bl.a. den fælles kaffestue og kaffepause, som har en symbolsk
betydning i forhold til at sikre oplevelsen af at tilhøre én organisation og let adgang til
kontakt mellem alle medlemmer. Det er en tradition som er skabt i pioner- årene og
værdsættes især af plejepersonalet, fordi det giver let adgang til lægerne. Daglige græn-
semøder er endvidere det daglige morgenmøde og stuegangen, som foregår i afdelingen,
dvs. lægerne ”besøger” plejepersonalets praksisfællesskab. Der er ikke ret meget traditi-
on for at plejepersonalet bevæger sig den anden vej, dvs. deltager i lægernes konferen-
cer. En højt prioriteret grænserelation er afdelingen praksis i forhold til at udarbejde skrift-
lige fælles faglige procedurer + huskekort”., ”
dvs. regelbaseret eksplicit viden, som rum-
mer vejledende handlingsforslag. Og et helt centralt fælles grænseobjekt er lægejourna-
len, som mange forskellige faggrupper bruger, mens plejejournalen stort set kun anven-
des af plejepersonalet.
Der er således mange etablerede grænsemøder og grænserelationer i afdeling Alfa. Det
ser ud til, at det har udviklet sig til faste traditioner og forventninger til hinanden og har
dannet sig en selvfølgelig orden i hverdagen. Der sker en løbende forhandling af mening i
det direkte samarbejde, mens uenigheder drøftes ad hoc eller på møder, hvor hele læge-
gruppen deltager i diskussionerne, mens plejepersonalet kun deltager med én – to per-
soner. Det betyder, at der ikke nødvendigvis sker en forhandling af mening, der rækker
længere end til de personer, der er til stede denne dag. Oversygeplejersken og afde-
lingssygeplejersken er forbindelsesled i forbindelse med uenigheder mellem faggrupper-
ne, hvilket står helt tydeligt i den første afdelingssygeplejerskes fortælling, og kan anes i
den nuværende afdelingssygeplejerskes synspunkter.
196