Untitled

Kapitel 5. Læring i organisering af praksis.
ifølge Weick (1979) indgå i et pragmatisk fællesskab og blive enige om fælles midler, for
at reducere kompleksiteten i hverdagen. Over tid kan dette medføre, at gruppen bliver
enige om fælles mål, som er båret af konsensus mht. strukturer og fælles handlinger.
Dette kan kobles til Wengers begreber ” grænsemøder” og ”grænseobjekter”(se kapitel 4
side 94) og kunne konkret handle om at læger og sygeplejersker forhandler sig frem til en
fælles orden omkring forskellige opgaver, fx modtagelse og undersøgelse af en ny pati-
ent.
Men processen kan også handle om forskellige midler og mål. Det kan dels omfatte, at
personer/grupper, der arbejder sammen, udvikler forskellige midler (forskellige metoder –
men fælles mål ), og dermed har konsensus omkring gruppers/personers forskellighed og
særpræg. Men det kan også omfatte, at der er forskellige interesser og handlinger, som
udløser konflikter mellem grupperne. Disse processer sker kontinuerligt i organisationen,
dvs. det er dynamiske processer, som Weick kalder entactment, et begreb som illustrerer
den aktive proces i at deltage i organisatoriske processer.
Entactment og udfordring af erfaringssystemer.
Entactment handler om, at det enkelte individ skaber mening i hverdagen via sin forståel-
se af omgivelsernes mangfoldighed og kompleksitet, ved aktivt at udvælge og afgrænse
denne kompleksitet. Når det overføres til en gruppe sker der en kollektiv ” entactment”. I
alle organisationer er der en strøm af begivenheder, heraf er der nogen der opleves som
nye eller anderledes, hvilket udløser kollektive bestræbelser på at undersøge og fortolke
situationen og reducere flertydighed, dvs. skabe mening. Det kan illustreres som følgen-
de proces:
En ændring i
omgivelserne
Kilde: Borum 1995:41
Skabelse
iscenesætte
Entactment
Udvælgelse
af fortolkningsramme
Fastholdelse
og evt skabelse
af ny mening
I denne proces bruger deltagerne erfaringer til at udvælge og fortolke situationen. Over
tid skabes der i et socialt fællesskab en fælles fortrolighed med de fortolkningsskemaer
31 , der anvendes, når der sker noget nyt, hvilket både medfører reduktion af kompleksitet,
31 Begrebet fortolkningsskemaer skal opfattes som en form for ”filtre”, som anvendes til at udvælge og sortere
forskellige indtryk og får dermed betydning for fortolkningerne. ( Morsing 1995:65)Det kan både relateres
til teorier om hverdagslivets kulturelle indlejring (Berger og Luckman) og rummer også inspiration fra
kognitionsteori og systemteori.
113