13.09.2013 Views

Untitled

Untitled

Untitled

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Kapitel 2. Kultur og fortælling som forskningsperspektiv<br />

fortællingens rolle i den sociale interaktion og som en fælles begrebsstruktur. Andre ned-<br />

toner sprogets rolle og fremhæver, at mennesket især konstruerer sin virkelighed gen-<br />

nem praktisk deltagelse, fx Berger og Luckmann, Bourdieu, mfl. (Sandberg 1999:45) Jeg<br />

ser ikke de to aspekter som modsætninger og vil derfor i det følgende både have op-<br />

mærksomhed på sproget og den praktiske deltagelses betydning for, hvordan læger og<br />

sygeplejersker konstruerer deres hverdagspraksis.<br />

Forholdet mellem subjekt - objekt afspejler også forskellige positioner i social konstrukti-<br />

visme, hvor nogle forskere betoner subjektsiden, fx forskere som har afsæt i kognitiv teo-<br />

ri, mens andre fokuserer på objektsiden, fx en række organisationsforskere. En række<br />

teoretikere betoner relationen mellem subjekt/objekt fx Bourdieu, Giddens og Berger og<br />

Luckmann. (Sandberg 1999:45) Jeg vil tage udgangspunkt i sidstnævnte med udgangs-<br />

punkt i Berger og Luckmanns subjekt/objekt relaterede begreber eksternalisering, inter-<br />

nalisering og objektivisering, men især med fokus på den betydning dette får for dannelse<br />

af kollektive mønstre i faggrupper, mens jeg kun i begrænset omfang bevæge mig ind i<br />

analyser af, hvordan den enkelte læge og sygeplejerske lærer i hverdagen.<br />

Diskussioner om forskellige former for konstruktivisme afspejler sig også i den læringste-<br />

oretiske debat. Kruse (2004) mener, at et fælles træk ved konstruktivisme i bred forstand<br />

er en kritik af viden som en repræsentation af noget ydre objektivt, stofligt eller symbolsk<br />

og at det kan udtrykkes i Batesons metafor: Landkortet er ikke lig med landskabet, ellers<br />

ville det falde sammen med landskabet. ( Kruse 2004:238) Forskellene kan ifølge Kruse<br />

placeres som 5 forskellige former for konstruktivisme:<br />

• Simpel konstruktivisme, som er lig med den kognitive psykologi (Piaget)<br />

• Radikal konstruktivisme, som er beskrevet af Glaserfeldt<br />

• Social konstruktivisme, som har udgangspunkt i Berger og Luckmann<br />

• Konstruktionisme, som især er beskrevet af Gergen<br />

• Operativ Konstruktivisme, som er beskrevet af Luhmann<br />

De to første former for konstruktivisme tager især udgangspunkt i en psykologisk indivi-<br />

duel funderet tilgang til læring, mens de tre andre på forskellig måde har meget fokus på<br />

samspillet mellem det sociale og individet.(Kruse 2004:243) Det er her jeg placerer mig,<br />

og jeg har som beskrevet især taget udgangspunkt i Berger og Luckmanns opfattelse af<br />

social konstruktivisme og vil senere uddybe nærmere, hvilken betydning dette får for sy-<br />

net på læring. Men jeg vil også i begrænset omfang inddrage konstruktionisme via Ger-<br />

28

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!