Untitled

Kapitel 7. Læring i organisering af en sygehusafdeling.
gå i hælene på forskellige fagpersoner, eller ved opholde mig i et rum i længere tid. End-
videre at opfange hændelser, der især blev snakket om (fortællinger in situ). Det var en
kompleks verden at studere, og jeg så kun det, jeg i situationen valgte at have fokus på,
mens resten fungerede som baggrund. Dvs. jeg så noget forskelligt afhængigt af hvilket
perspektiv jeg valgte, fx uniformering, rum, faggrupper m.m.
Uniformering og bevægemønstre i hverdagen.
Faggrupperne kan i noget omfang adskilles i kraft af uniformeringen. Plejepersonalet og
serviceassistenterne går enten i kjoler med korte ærmer eller buksedragter med korte
ærmer Læger, diætist og lægesekretærer går alle i en ”lægekittel”, oftest en opknappet
kittel, med synligt privat tøj under, bortset fra de læger, som skal foretage intervenerende
undersøgelser og derfor bærer grønt tøj. Man skal således tæt på hver person for at kun-
ne se hvilken faggruppe det er, hvilket dog er muligt ved hjælp af et navneskilt. Jeg var
selv uniformeret, enten som sygeplejerske eller læge og fik her en fornemmelse af uni-
formens betydning som rolle, dels i forhold til patienter eller eksterne medarbejdere, dels i
forhold til fornemmelsen af at høre til en faggruppe.
Hvis jeg gik sammen med lægerne i en lægekittel fik jeg en fornemmelse af lægernes
daglige organisering, som var præget af, at lægerne hver især bevæger sig mellem for-
skellige grupper, fra det ene møde til det andet, fra det ene fællesskab (lægerne) til et
andet (plejegruppen). Hvis jeg gik sammen med sygeplejerskerne i en sygeplejeuniform
fik jeg en fornemmelse af plejepersonalets daglige organisering, som var at bevæge sig
rundt i et afgrænset område (sengeafdelingen) og det meste af tiden i tæt kontakt med
kollegaer. Det var især vanskeligt at følge en sygeplejerske, fordi hun bevæger sig selv-
følgeligt rundt med mange forskellige små gøremål i forskellige rum, mens lægernes be-
vægemønster var mere forudsigeligt. ( fra møde x til møde Y, fra patient A til patient B
ect) Især i en aftenvagt fik jeg en klar oplevelse af ikke at kunne følge med sygeplejer-
skerne - strukturen var tilsyneladende indeholdt i konkrete sociale - og personlige hand-
lemønstre. Hvis jeg placerede mig i en neutral position, dvs. i stedet for at følge en kon-
kret person, placerede mig i et konkret rum forsvandt fornemmelsen af organisations-
strukturen helt, og jeg fik en oplevelsen af at være i en ”myretue”, dvs. jeg fornemmede,
at der var uutalt og komplekst handlemønster og en selvfølgelig logik, men også, at det
som nyankommen var svært at få hold på dette mønster.
En fortælling fra én af de første dage i afdelingen:
Jeg går ind på kontoret og har besluttet at jeg vil udforske hvad der sker i dette rum. Jeg registre-
rer, at der kommer og går en masse mennesker ind og ud af døren som er halvåben. De bærer på
174