Untitled

293
Kapitel 10. Når hverdagspraksis udfordres
nalet og lægerne diskuterer sagen. Sygeplejerskerne oplever ikke, at lægerne er interes-
serede i at drøfte sådanne sager, evt. med eksperter udefra – det er der ikke prestige i.
Men måske er det alligevel en mulighed:
B: Vi gør det med nogen af dem, og måske burde man - og det er måske også det med, at vi star-
ter forløbet med, at der kommer en og siger, det er sådan en pige, som har ondt, så hende kan vi
have i flere mdr. I hvert fald, inden vi finder ud af, hvad hun fejler. Allerede der burde der måske
være nogle alarmklokker, der ringede, men igen skal man også passe på med at farve, at blive
farvet. ( S:29)
Lægerne siger om dette forløb, at de forsøger at slutte indlæggelsesforløbet hurtigst mu-
ligt:
Vi kan slet ikke gå ind i de somatiserende patienter. Vi kan ikke tilbyde dem nogen opfølgning, så
vi skal have dem sluset hen hvor de er bedst anbragt (L:10)
Efter nogle uger uden resultater fra de forskellige undersøgelser, udskrives Nina til dag-
hospitalet. Så sker der en ændring. Nina kommer nogle måneder senere på besøg i afde-
lingen – en sygeplejerske fortæller:
Du skulle have set hende. Hun så rigtig godt ud og fortalte at hun gik til samtaler med en psykolog,
var flyttet hjemmefra og skulle i gang med en uddannelse (S:47).
Plotanalyse:
Denne fortælling om Nina handler om, at to faglige hypoteser samtidig forfølges. Den
somatiske hypotese bliver det dominerende, bl.a. fordi patienten og moderen ikke ønsker
at sætte fokus på det psykiske. Der gennemføres en række forskellige undersøgelser. De
unge sygeplejersker ser ud til at identificere sig meget med patienten og har svært ved at
rumme de følelser der opstår i mødet med Nina og balancen mellem de to meget forskel-
lige hypoteser der opereres med. Lægerne spiller lidt forskellige roller i denne fortælling.
Negativ forforståelse og to hypoteser.
Allerede før Nina indlægges er der en forforståelse, som spiller en rolle. Plejegruppen
sammenligner Nina med en tidligere patient, hvor det havde været et problematisk forløb.
Hvad det problematiske var, er uklart. En sygeplejerske siger i en kaffepause, hvor der,
der blev snakket om Nina:” Det er altså svært når patienterne ikke fejler noget bestemt”.
Og at man skal passe på ikke at ”blive farvet.”
Marianne Horsdal mener, at når vi fortæller om noget, drager vi ofte sammenligninger
(simile) med andre lignende situationer, og gør det for at blive klogere på livet. Den nye
293