Untitled

Kapitel 3. Viden i sundhedsfaglig praksis
Tilbage står fortsat for begge grupper spørgsmålet om, hvordan forskellige vidensformer
bringes sammen i den daglige praksis. Såvel i forhold til forskellige vidensmæssige per-
spektiver, som sammenhæng mellem den eksplicitte viden og de praktiske handlinger.
Hvordan kan man ændre de vanemæssige handlinger og erfaringsbaserede praktiske
rutiner, hvis der viser sig at være ” evidens” for, at ændre de praktiske handlinger på et
konkret område. Det er flere gange blevet nævnt at der skal ske en ”implementering” fra
eksplicit viden til praktiske handlinger, og i diskussionen om evidensbaseret praksis er
der meget fokus på at styrke formulering af regelbaserede handlinger i form af klassifika-
tioner og kliniske retningslinier. Det er samtidig her man møder udtrykkene ” kogebogs-
medicin” og ”kogebogssygepleje”, hvilket kan illustrere en vis modvilje mod at skulle følge
” ensrettede” handlingsanvisninger. Jeg kan dog ikke vurdere om denne modvilje er sær-
lig omfattende.
Der er mange læringsteoretiske synspunkter, som handler om, at eksplicit viden ikke kan
” appliceres” på praksis, men skal forhandles og afprøves i den praktiske hverdag. Der er
tydeligvis mange problemer i at få teori og praksis til at mødes fordi praksis er langt mere
kompleks end teorier/empiri nogen sinde kan indfange. Mest tydeligt er, at det kan støde
sammen med de lokale, kulturelle og personbundne erfaringer og rutiner. Schön (2001)
har, som tidligere beskrevet forholdt sig kritisk til den tekniske rationalitets dominans i
sundhedsvæsenet og medicinens instrumentelle løsning af problemer, som er regelsat
gennem anvendelse af videnskabelig teori og teknik. Schön mener, at man overser pro-
blemformuleringen - dvs. den proces, som fører frem til en beslutning, en proces som i sit
udgangspunkt altid vil være uklar, usikker og påvirket af den givne kontekst. Schön ar-
gumenterer således for, at man altid må tage specifikt stilling i den konkrete situation og
argumenterer for en styrkelse af de refleksive processer i sundhedsvæsenet. ( Schön
2001:kap 2) I et situeret vidensperspektiv handler det ikke alene om at styrke de refleksi-
ve processer, men også at viden er indlejret i de praktiske handlinger, vaner og reificere-
de elementer og at videns skal sættes i spil og give mening i den fælles hverdag, for at
der kan ske forandringer.(Lave og Wenger 2003)
Så selvom evidensmodellen i realiteten lægger op til en syntese mellem den forsknings-
baserede viden, patientens præferencer og den bedste kliniske erfaring, vil et større fo-
kus på forskningsbaseret viden som grundlag for praksis være en udfordring for professi-
onerne, måske især for sygeplejerskerne som ikke passer så godt til evidensskalaens
manglende anerkendelse af kvalitativ forskning. Filosoffen Steen Brock ((Brock 2001)
som mener, at man skal forholde sig skeptisk i forhold til naturvidenskabens idé om, at
man skabe viden ved at studere bestemte fænomener isoleret fra den praktiske hverdag,
66