Untitled

Kapitel 11. Diskussion, konklusion og perspektivering.
egen form bliver vanskelig at udfordre. Og geografien medfører, at faggrupperne har for-
skellige oplevelser i forhold til patienterne. Man kan forsøge at reducere denne forskel
med et fælles socialt rum og det har nogen betydning i de samarbejdsmæssige relatio-
ner. En fremtidig overvejelse kunne være (når der fx bygges nye sygehuse), at udvide de
fælles faglige rum, ikke alene som fysiske rum, men også som faglige rum, som både
rummer mulighed for faglige diskussioner og sociale læreprocesser.
Læger og sygeplejersker vil fortsat have et primært tilhørsforhold til egne faggrupper og
praksisfællesskaber, fordi det er forskellige fag og forskellige praksisformer. Men det er
samtidig blevet meget tydeligt, at faggruppernes forskellige faglige perspektiver, kunne
være frugtbare at udnytte bedre. Lægernes og sygeplejerskernes nuværende grænse-
møder og øvrige grænserelationer ser ud til at være blevet institutionaliserede, dvs. har
en bestemt form, hvor man ikke i større omfang udfordrer hinanden. Med strategien util-
sigtede hændelser, hvor faggrupperne skal rapportere og lære af de fejl der sker, og an-
dre strategiske overvejelser i forhold til dannelse af tværfaglige teams, er der en oplagt
mulighed for at udfordre de eksisterende grænserelationer. Men det vil kræve at faggrup-
perne kan indgå i en ligeværdig dialog, hvor der både er plads til faggruppernes forskelli-
ge sproglige udtryk og vidensmæssige præferencer, og en kritisk udforskning af konkrete
begivenheder – såvel mysterier som vanskelige patientforløb. Det ser endvidere ud til, at
humor og spørgsmål er en vigtig faktor i et godt socialt miljø.
323