Untitled

213
Kapitel 8. Sygeplejerskernes læring i hverdagspraksis.
når man modtager rapporten, så man har en dialog om det, så vi bibeholder det. Der kan nå at
ske meget her på et døgn, der er meget flow, så der er egentlig meget der skal videregives.(
Int.25,27)
Som det er fremgået, er der i princippet mange møder, men de gennemføres ofte ikke
som egentlige møder. Nogle møder afholdtes kun mellem en del af staben, fordi man
møder og går på forskellige tidspunkter, skal passe gangen, eller fordi man laver noget
andet. Afdelingssygeplejersken mener, at alle møderne har betydning, men at de erfarne
medarbejdere nok ikke har brug for dem. Det har de nye medarbejdere, studerende og
sygehjælpere/assistenter til gengæld. Rapportmøderne blev dog gennemført, fx mellem
nattevagten og de første 4 – 5 medarbejdere, mellem én dagvagt og de to aftenvagter og
mellem aftenvagter og nattevagt. Her blev der med udgangspunkt i sygeplejejournalen
informeret om hver enkelt patient. Møderne gav et godt overblik over alle patienter, der
blev stillet spørgsmål, men der var ikke meget diskussion.
Nogle af plejepersonalets egne møder kolliderede med møder med lægerne, idet mor-
genmødet var placeret næsten på samme tid som det første møde med lægerne. Andre
møder blev opgivet, når stuegangen trak ud eller fortsatte efter middagskonferencen. Nye
patienter, eller kritisk syge patienter 67 , kunne også medføre at plejepersonalets egne
møder og undervisning blev nedprioriteret. De korte møder, som blev afholdt, havde
sjældent karakter af et afgrænset møde, hvor alle sammen drøftede et bestemt tema,
men bestod snarere af ad hoc udvekslinger og spørgsmål mellem dem, der befandt sig
på kontoret. Der var således sjældent egentlige samlende møder, hvor plejepersonalet i
længere tid drøftede plejefaglige problemstillinger. Nogle problemer blev drøftet videre i
kaffepausen, men med kaffepausens uformelle struktur og hvor folk kommer og går. Her
fortælles der især om særlige patientforløb, hvor hver bidrager med sin oplevelse og
gruppen diskuterer i fællesskab hvordan en problemstilling kan løses:
Plejepersonalet går ind i kaffestuen og sætter sig ved det samme bord og fortsætter en diskussion
om en ung kvindelig patient, som er indlagt med smerter. En sygeplejerske siger: ”Hun har altså
brug for en kontaktlæge, for de (lægerne) arbejder med forskellige teorier om hvad hun fejler –
men det skal altså ikke være L – hun er ikke god til det psykiske”. En anden fortsætter ” hun hører
mere til på neurologisk – det er jo kun fordi hun blev indlagt akut og fordi det faldt på vores CPR
nummer, at hun landede her. ”Det er altså svært når de ikke fejler noget klart” siger en tredje sy-
geplejerske. (S:47)
67 Kritisk syge patienter – med det udtryk vil jeg betegne patienter der skulle observeres og behandles/plejes
meget intensivt, evt en medarbejder der bruger det meste af tiden på denne patient.
213