Untitled

283
Kapitel 10. Når hverdagspraksis udfordres
komplekse problemstillinger, hvor det er nødvendigt at få mange observationer og hypo-
teser i spil. Lægerne og plejepersonale i Alfa 2 har en række møder med skiftende delta-
gere (stuegang), som sammen med journalen skal skabe kontinuitet i Jensens indlæg-
gelsesforløb. Sygeplejerskernes manglende gruppekonferencer medfører, at deres fælles
oplevelser heller ikke bliver diskuteret mere samlet, og lægerne tildeler ikke Jensens psy-
kiske problemer tid/rum på konferencen. Der stoppes ikke op og stilles kritiske spørgsmål
til forløbet! Lægerne og sygeplejerskerne får på temadagen på relativ kort tid en fælles
erkendelse af situationen og opdager, at de tilsammen har haft mange små brikker til en
mere nuanceret forståelse af Jensens situation. Det ser ud til, at de samlet set har et me-
re nuanceret billede af Jensen, men at de eksisterende organisatoriske processer og
grænserelationer ikke bidrager nok til, at de særlige og komplekse patientforløb tildeles
nok tid/rum i afdelingen. De får ikke aktiveret det samlede erfaringsgrundlag.
Diskussionen på temadagen bliver til en læringssituation, hvor personalet tage fat i den
ene dimension, at sikre en bedre organisering af de patientforløb, der trækker ud. De har
skabt grundlag for at styrke grænserelationerne mellem faggrupperne.
10.4. Den forgiftede patient.
Indledning.
Der var især én patient - Jens, som plejepersonalet snakkede meget om gennem ca. ½
år. I forbindelse med to gruppeinterviews med sygeplejersker og sygehjælpe-
re/assistenter, hvor alle uafhængig af hinanden skulle overveje hvilken patient de mente
passede til kategorien ” et vanskeligt patientforløb ”, valgte de fleste at fortælle om Jens,
som var en yngre veluddannet mand, der havde en kronisk sygdom og havde været i
behandling i afdelingen gennem flere år. Jens var i starten af indlæggelserne velfunge-
rende med god kontakt til familien, men blev efterhånden fysisk og mentalt dårligere og
blev ved forrige indlæggelse udskrevet til et plejehjem. Han fik her noget nyt medicin,
som han ikke kunne tåle og blev igen indlagt på Alfa 2.
Indlæggelsesforløbet.
Jens bliver indlagt i en fysisk dårlig tilstand og har det også psykisk dårligt. Det udviklede
sig under indlæggelsen til en psykoselignende tilstand:
M: Og han nægtede at tage medicin og bad, og det endte jo så med, at vi blev nødt til at tvangs-
behandle ham, og alle som var omkring ham, kunne egentlig godt forstå og sætte os ind i, hvis
han virkelig ikke havde lyst til at leve. Der var et dilemma, for vi kunne godt sætte os ind i, at han
ikke havde lyst til at leve, fordi hans liv var endt sådan. Det var også noget med, at han havde
283