Untitled

Kapitel 11. Diskussion, konklusion og perspektivering.
lægefaglige fællesskab. Dette kan understøtte tesen om, at lægefællesskabet ikke priori-
terer den humanistiske - og etiske viden særlig højt.
Der ser således ud til at være en klar sammenhæng og overensstemmelse mellem læ-
gernes naturvidenskabeligt baserede vidensgrundlag og den faglige udveksling i læge-
gruppen i afdeling Alfa. Der er ikke en modsætning mellem evidensbaseret medicin og
den daglige praksis, tværtimod forsøger lægerne at styrke denne del i det daglige arbej-
de. Dvs. lægerne forsøger udfordre deres praksis og at styrke deres faglige legitimitet
ved at være særdeles forskningsaktive indenfor specialet.
Lægernes afgrænsning af fagligheden fra de psykosociale problemstillinger, kan ses som
en konsekvens af lægernes naturvidenskabelige orientering – at det specialiserede fokus
medfører tydelige grænser for, hvad der gives opmærksomhed. Det er dog et tydeligt
dilemma i casen, at lægerne ofte konfronteres med disse problemstillinger og er nødt til
at handle i praktiske situationer. Det psykosociale er dermed et område, som kunne pro-
fessionaliseres, såvel i forhold til vidensgrundlaget, som i de praktiske handlinger i kon-
krete patientsituationer. Det ville udfordre lægernes vidensmæssige grundlag.
Sygeplejerskernes vidensgrundlag.
Sygeplejersker har en mellemlang videregående uddannelse, som nu er ændret, så det
er en bacheloruddannelse, som orienterer sig mod det videnskabelige miljø. Men syge-
plejerskernes tradition er anderledes. Det er ca. 100 år siden man startede en sygeple-
jerskeuddannelse, og det har især været en praktisk baseret uddannelse.(Petersen 1989)
Første indenfor de sidste 25 år har sygeplejerskegruppen startet en professionaliserings-
proces, med forsøg på at etablere sit eget vidensdomæne og professionel identitet, fx
med fokus på omsorg, sygeplejeteorier mm. (Kirkevold 2000)
Aktuelt afspejler debatten i sygeplejefaget, at der skal udvikles en forskningsbaseret
praksis – evidensbaseret sygepleje, hvilket indebærer, at faggruppen skal tilegne sig nog-
le videnskabelige færdigheder og sikre, at videnskabelige resultater anvendes i sygeple-
jerskernes daglige praksis. At sygepleje skal bygge på ” den sikreste og bedst dokumen-
terede viden”, frem for den bedste overbevisning og rutiner.(Se kapitel 3) Andre sygeple-
jersker, bl.a. Marit Kirkevold (1996) mener, at sygepleje som fag er en praksis, som er
socialt etableret og knyttet til handlinger og oplevelser, og Kirkevold mener ikke, at viden-
skab skal være præmisleverandør for praktiske handlinger. Der hvor de to vidensformer
mødes – den teoretiske og den praktiske viden, er ifølge Kirkevold i refleksioner over
handlinger, og Kirkevold tilføjer, at den kritiske refleksion er vigtig for at undgå vanetænk-
ning. Man kan sige, at sygeplejeprofessionens teorigrundlag og handleperspektiv for al-
306