Untitled

Kapitel 3. Viden i sundhedsfaglig praksis
Den praktiske viden ser Kirkevold som knyttet til konkrete oplevelser og situationer, og
den dannes via erfaringer i det praktiske liv, som både kan være individuelle erfaringer
men også intersubjektive, fælles erfaringer, som fører til en form for lokal – eller professi-
onsorienteret generaliseret viden.( Ibid: 30) Det kan både ske via en bevidst refleksion og
en refleksion, der er knyttet til handling, refleksion – i handling, som ikke er bevidst og
intentionel (bygger på Schön) Kirkevold tilføjer begrebet intuition, som også er en del af
erfaringen, og hvor sygeplejerskens teoretiske og praktiske viden er blevet personlig og
integreret i hendes handlinger. Den etiske viden rummer både teoretisk og praktisk viden
og handler om at tage stilling til hvad der er det mest rigtige i konkrete situationer. Kirke-
vold mener ikke, man skal sætte teoretisk og praktisk viden op som modsætninger og
væsensforskellige, og mener at vi i nogle situationer ” trækker” teoretisk viden ud over
konkrete situationer og de erfaringer vi har gjort. Det gør vi både for at kunne forstå situa-
tionen og ud fra en forestilling om, at denne indsigt kan blive vigtig siden hen. Det er en
proces som delvis er knyttet til refleksion og Kirkevold lægger vægt på at refleksion er
knyttet til kritisk tænkning, for at undgå for meget vanetænkning.( Kirkevold ibid:31-33)
Det er således tydeligt, at der blandt sygeplejersker er forskellige opfattelser af hvilke
vidensformer der skal danne grundlag for sygeplejepraksis, men at der også verserer en
diskussion af forholdet mellem den teoretiske og praktiske viden. Indtil nu er kun en lille
del af de sygeplejefaglige forskningsresultater blevet anvendt i praksis. (Kirkevold
1996:21) Evidensbaseret sygepleje er et nyt fænomen i Danmark, og indtil videre har den
danske debat ikke i væsentlig grad beskæftiget sig med hvordan det i et organisatorisk-
og læringsmæssigt perspektiv går med at indføre evidensbaseret sygepleje. En aktuel
bog, som beskriver 17 eksempler på evidensbaseret sygepleje viser, at når man arbejder
evidensbaseret har det den effekt, at sygeplejersker bliver mere kritiske overfor de an-
vendte kliniske erfaringer og vaner. Bogen viser på den anden side også, at processen
med at formulere og omsætte kliniske retningslinier til konkret klinisk praksis er vanskelig,
især i forhold til ændring af vaner i hverdagen (Just, red Bruun m fl.2004)
En række udenlandske undersøgelser om evidensbaseret sygepleje, peger på behovet
for at skabe strukturer, der kan understøtte etableringen af en forskningsbaseret plejekul-
tur og beskriver forskellige organisatoriske og kulturelle barrierer, fx manglende adgang til
forskningsresultater, manglende organisatorisk støtte til at anvende forskning fx i form af
tid til at søge og læse litteratur og manglende færdigheder samt manglende støtte fra
ledere og andre forskere.( Mitchel 1998, Hicks 1998, Retsas 1999, Sitzia 2002) Evidens-
baseret sygepleje handler således meget om ressourcer til at skabe tid/rum til at søge og
62