Untitled

139
Kapitel 6. Design, metoder og forskningsproces.
tion og evt. lærer noget nyt. Jeg valgte her at fokusere på forskellige typer af historier
dvs. patienthistorier, historier som vedrører organisationens drift, omgivelser, personer
m.m.
Det blev hurtigt klart, at der fortælles mange historier i en sygehusafdeling, og det var ofte
dramatiske fortællinger/historier om usædvanlige begivenheder og rummede nogle gange
de klassiske fortællekvaliteter, andre gange i mindre grad. Men der var også mange hi-
storier, som var fragmenterede og det som Boje kalder polyfoniske historier, som er histo-
rier der fortælles af flere personer (Boje 2001). Jeg hørte ofte brudstykker af den samme
historie i forskellige sammenhænge - tid og sted og hvor mange personer bidrog til fortæl-
lingen. Det var i situationen uafsluttede fortællinger, men blev over tid måske mere afslut-
tede. Jeg valgte i første omgang at have opmærksomhed på de historier og fortællinger,
som blev fortalt om særlige begivenheder om fortiden og i nutiden, men det blev hurtigt
klart, at mange historier havde karakter af proto-historier eller antenarrativer. Jeg valgte
derfor et bredt fokus på mundtlige fortællinger i hverdagen, idet jeg lyttede til - og nedfæl-
dede forskellige former for faglige udvekslinger og gennemførte narrative interviews. Jeg
fravalgte at se på afdelingens tekster som fortællinger, fx journalerne, som rent faktisk
rummede mange historier. De indsamlede fortællinger kan kategoriseres til fire forskellige
typer:
1. Sagaer – fortællinger fra afdelingens fortid.
Fortællinger om historien har betydning for at kunne forstå nutiden mener Bruner (1999)
og det var i første omgang min hensigt at basere afdelingens historie på ledernes indivi-
duelle fortællinger om særlige faser i afdelingens historie. Disse fortællinger blev imidler-
tid til én særlig, lang og dramatisk fortælling om een begivenhed i afdelingen historie,
som lederne fortalte hver for sig. Jeg valgte efterfølgende at interviewe 2 andre personer,
som også havde været involveret i denne begivenhed. Denne fortælling er præsenteret i
kapitel 7 og er som sammenhængende fortælling min konstruktion, idet deltagerne aldrig
sammen har formuleret fortællingen om afdelingens start og første krise. 39
2. Fortællinger i hverdagen – in situ
Mange fortællinger dukkede op i hverdagen. Det blev hurtigt klart, at begrebet ante- nar-
rativer og polyfoniske fortællinger var meget relevante begreber, i forhold til at indsamle
fortællinger i hverdagen. Der blev fortalt mange historier, men ofte var det brudstykker af
en fortsat fortælling, som mange var involveret i og snakkede om på kontoret eller i kaffe-
39 Som udgangspunkt var der altså flere fortællinger om afdelingen start, jeg har valgt at konstruere én fortælling,
som tydeliggør de forskellige perspektiver.
139