Untitled

Kapitel 7. Læring i organisering af en sygehusafdeling.
Det de var optaget af var, at de havde så travlt og det jeg også hørte, var, at de ikke havde haft
nogen ledere. Lise deres leder havde været syg og ufatteligt meget fraværende, og derfor havde
de ikke haft nogen leder. Lise var væk og oversygeplejersken var meget flyvsk - sådan oplevede
de det - og så var der Jonna - hun var konstitueret nogle måneder som afdelingssygeplejerske og
rejser midt i maj 1995. Der har hun bare fået nok - nu vil hun ikke mere Det var for svært og der
var ingen struktur dengang - endnu mindre end i dag. Der var ikke rigtig nogen som sagde - nu gør
vi sådan! Alle gjorde noget - men de kunne ikke finde ud af at gøre det sammen. Jeg tror nok, det
er sådan jeg har hørt det.. Der vil jeg så sige at Birthe (ny afdelingssygeplejerske) var fantastisk til
at få hold på den del af det - de fik den der opmærksomhed de havde brug for. Som jeg oplevede
det nogen gange - så var hun moderen, der passede på dem, støttede dem og hjalp dem. Hun
skabte struktur.
Lægerne fyldte ikke så meget - altså vi har jo ikke ret mange læger - vi har de tre overlæger. Så
da jeg startede - så var der nok 5 1. reservelæger - så det var en meget lille flok og alle kendte
hinanden godt og de havde været der gennem længere tid - dem kendte de og dem snakkede de
ikke om.
Kort efter oversygeplejerskens start blev det besluttet at udvide afdelingen med en afde-
ling mere, og i 1997 blev Alfa2s nuværende afdelingssygeplejerske Jonna ansat som
leder af denne afdeling. Flere af de medarbejdere, som rejste i året efter krisen vendte
tilbage til Alfa2. I den anden sengeafdeling har der siden krisen været skiftende afde-
lingssygeplejersker. Jonna har en enkelt fortælling knyttet til afdelingens historie, som
handler om, at afdelingssygeplejersken på naboafdelingen lige har opsagt sin stilling:
Når der er uro - dukker sagen op igen:
Nuværende afdelingssygeplejerske: Jeg tænker somme tider på, hvad der er grunden til at det går
sådan herovre hele tiden – det med afdelingssygeplejersken (på den anden afdeling). Jeg er dybt
bekymret for det, fordi de skifter hele tiden. Der går to år imellem – så kører det derud af igen. Det
med serviceassistenterne har også været ved at knække min kollega og det har nu mange steder
været ved at kvæle afdelingssygeplejerskerne.
Jeg kan da også mærke i mig selv, at når der er uro, så kommer hele den gamle sag op. Det var i
95 hvor jeg skulle af med 11 kollegaer, der var 11 der skulle rejse og hvor ubehageligt det var. Det
gjorde ondt at man skulle af med de bedste kollegaer man har haft. Jeg kan godt mærke at der har
ligget en nervøsitet hele tiden. Jeg ved ikke – det er mange gange i den tid jeg har været på Alfa,
hvor der igen blev truet med det, når der har været økonomiske problemer. Der kan jeg igen mær-
ke hvor jeg stivner når Peter lige fyrer den af lige fra hoften – ”det kan jo ende med at vi lukker Alfa
2 ” ! Det kan jeg godt mærke - han skal ikke sige sådan noget.!
190