Untitled

Kapitel 10. Når hverdagspraksis udfordres
”katten om den varme grød” og er bange for at sige noget før de er sikre. Der har i den
faglige debat været en stigende opmærksomhed omkring læge- patientrelationer, og der
er efterhånden en del forskningsresultater som viser, at god kommunikation og grundige
forklaringer har meget betydning for om patienternes oplever det som en positiv relation.
God kommunikation handler bl.a. om hvorvidt lægen er i stand til at håndtere patientens
forventninger og evt. uro for sygdommen (Holm 2003:31). Holm mener endvidere, at fø-
lelser, der undertrykkes alligevel kommer til udtryk - siver ud i adfærden. Så den tvivl,
som lægerne udtrykker i forhold til, hvad de kan sige, mens patienten undersøges, vil
formentlig være mærkbar hos patienten.
Diskussionen om, hvornår patienten skal informeres viser, at lægerne og plejepersonalet
hver især oplever det som et vanskelig dilemma at være i dialog med patienterne i en
uafklaret fase, men også at den måde arbejdet er organiseret på, forstærker problemet
og tvivlen om hvem der siger hvad. Det er forskellige personer der fra dag til dag går
stuegang, og beslutningen om at få et fælles fokus i starten eller en tovholder vil forment-
lig løse noget af problemet. Men tilbage er fortsat spørgsmålet, hvorvidt lægerne har brug
for mere støtte, i forhold til at kunne rumme disse uafklarede etiske situationer, som
rummer umulige dilemmaer. Flere af lægerne er meget interesserede og reflekterende
omkring i dette felt i lægearbejdet, og det ser også ud til at der et etableret en fælles
samarbejdsform med sygeplejerskerne. Her er et felt, hvor tvivlen bruges til at forbedre
indsatsen og hvor de to praksisfællesskaber i fællesskab forhandler hvordan praksis skal
ændres.
10.7. Vanskelige patientforløb og mysterier. Konklusion.
Disse 4 begivenheder illustrerernogle situationer, som har været lidt usædvanlige, men
også meget energikrævende for såvel læger som plejepersonale. Det er situationer præ-
get af uorden, dvs. patienterne passer kun delvis ind i afdelingens specialiserede og tem-
pofyldte hverdag. Fortællingerne viser, at det er vanskeligt at afgrænse patienter med
psykiske problemstillinger fra specialets primære målgruppe.
Weick & Westley (1999) mener, at særlige begivenheder rummer mulighed for at udfor-
dre og bryde etablerede erfaringssystemer og dermed bidrage til læring i en organisation.
Så spørgsmålet, der igen kan stilles er:
Hvordan opretholdes og udfordres den professionelle praksis gennem organisatorisk læring?
298
298