Untitled

Kapitel 9. Lægernes læring i hverdagspraksis.
9.7. Hvordan lærer lægerne i den praktiske hverdag - Konklusion
Jeg vil nu sammenfatte nogle pointer, som tegner et billede af lægernes læreprocesser
og læringsmiljø. Det vil, som i forrige kapitel, knytte an til begrebet ”praksisfællesskaber”,
som en analytisk ramme for at forstå læring i praksis, og med fokus på at svare på
spørgsmålene:
Hvordan lærer læger i den praktiske hverdag.?
Hvordan opretholdes og udfordres lægers vidensgrundlag og praksis?
• Lægernes virksomhed og ansvar – diagnostik og behandling.
Lægernes arbejde går især ud på at undersøge og ordinere behandling til patienterne. De
har en lang akademisk grunduddannelse og endvidere en lang specialistuddannelse,
som både består at kliniske erfaringer og teoretiske kurser. Lægerne møder patienterne i
relativt korte øjeblikke og baserer især arbejdet på forskellige former for undersøgelser,
som de selv varetager eller andre specialafdelinger (biokemisk, røntgen, skopier m.m.)
Sygeplejerskerne udfører ordinationer og samler op på resultaterne sammen med læger-
ne. Lægernes arbejde består således af mange analytiske processer, som oftest relateret
til en hypotese (diagnose) og lægerne træffer mange konklusioner og beslutninger. De
arbejder mest alene sammen med plejepersonalet, men med en daglig tæt kobling til det
samlede lægefællesskab.
• Lægernes læringsmiljø – disciplin, selvstændighed, humor, spørgsmål.
Lægerne arbejder meget selvstændigt, og skal kunne træffe mange beslutninger vedrø-
rende patienterne. Det er en selvfølgelighed i lægerollen, men samtidig har lægerne i
afdeling Alfa et lægefagligt bagland, som understøttes af at det er en lille lægestab. Her
er der indbygget krav om disciplin, både i forhold til at deltage i de lægefaglige konferen-
cer og i forhold til at følge de faglige præmisser. For lægerne betyder det meget, at der er
tradition for at stille spørgsmål, at det er i orden at være i tvivl – og ikke vidende. Dette
understøttes af afdelingens humoristiske stemning, som også nogle gange har en sarka-
stisk undertone, der gør det muligt at udtrykke kritik (især af andre specialer, sygeplejer-
skerne) og opretholde et billede af at være lidt anderledes end andre afdelinger.
• At opretholde det faglige repertoire – medicinsk logik og konferencer.
Lægernes faglige repertoire er tæt knyttet til det medicinske speciale og en naturviden-
skabelig tænkning. Lægerne har et meget etableret fagligt RUM. At alle lægerne mødes
til 2 – 3 daglige konferencer, har den betydning, at de hver dag opretholder og koordine-
274