Untitled

215
Kapitel 8. Sygeplejerskernes læring i hverdagspraksis.
Jeg (Eva)stiller et spørgsmål 68 - om patienten havde opgivet at kæmpe mere - og der breder sig
en enighed om, at patienten nok havde opgivet at leve, fordi nu var barnet født. Men så fortsæt-
ter snakken igen med stort engagement, i forhold til det urimelige i at de pårørende ikke kunne
nå frem før patientens døde pga. bureaukrati i visamyndighederne i hjemlandet og endvidere
kommentarer til, at broderen har lovet patienten at tage sig af patientens kone efter hans død.
Diskussionen slutter efter ca. 20 minutter med, at der konkluderes at patienter fra
fremmede kulturer har et stærkt netværk - og at afdelingen skal arbejde videre med
information til disse patienter og deres pårørende. Det aftales, at det skal være et punkt
på næste personalemøde! Mødet fortsætter med en kort snak om instruks til modtagel-
se af patienter efter en klage fra lægerne.
Under mødet, som varer ca. ½ time kom der jævnligt folk ind af døren, fx en sygeple-
jerske fra daghospitalet, Falck som afleverer en journal, en patient (som bliver bedt om
at vente) En person fra AA skal snakke med en patient – osv. Flere gange krævede
det, at en person rejser sig og gør et eller andet, og nogle gange stopper det diskussi-
onen.
Diskussionen om den afdøde patient fortsatte i de uformelle diskussioner på kontoret og i
kaffepausen den næste dag, især spørgsmål om dødsritualer i forhold til muslimske pati-
enter. Situationen blev også behandlet på det næste personalemøde, hvor et af emnerne
er information af patienter, dvs. den konkrete begivenhed er nu temasat som et informati-
onsproblem. Plejegruppen drøfter jævnligt tilsvarende relationelle problemstillinger, som
de har været meget berørt af, og når der ikke afholdes egentlige møder, blev der snakket
om disse patienter hele dagen, men i brudstykker på kontoret, i kaffestuen, ved vagtskifte
m.m. Et par af disse forløb uddybes nærmere i kapitel 10.
Begrundelserne for, hvorfor plejepersonalets møder ikke afholdes ret ofte, er der lidt
uklarhed om – det er bare blevet sådan. En sygeplejerske siger:
Nej det er rigtigt, vi har også et fint skilt til at hænge på døren, hvor der står gruppekonference., og
jeg kan ikke en gang huske, hvad klokkeslæt det er, 12.45-13.15 eller sådan noget hver onsdag,
torsdag eller hvornår det nu er, og det må vi jo altså - det får vi ikke gjort. Nej ikke sådan, hvor vi
sætter os ned og lukker døren, og har den ½ time, som vi jo egentlig havde planer om, men vi
diskuterer så tit, synes jeg inde på kontoret, hvor vi sidder derinde. Det er bare ikke sådan, at vi
går ind og lukker døren og siger, at nu snakker vi om dette (Int 26)
Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske kan ikke forstå hvorfor Alfa 2 ikke holder disse
gruppekonferencer noget oftere, og mener bl.a. at sygehjælpere og assistenter deltager
68 Jeg var overvejende passiv observatør i disse faglige situationer, men stillede i denne situation et spørgs-
mål for at finde et fokus i diskussionen.
215