Untitled

Kapitel 6. Design, metoder og forskningsproces.
analysernes anvendelighed i dagligdagen. Endvidere havde jeg selv det formål at vurdere
den interne validitet, som handler om at vurdere, om forskerens fremstilling og fortolknin-
ger er genkendelige.
Analyse 3. Også denne analysefase var en gennemlæsning/aflytning af materialet og
formulering af nogle foreløbige teser om undersøgelsesforløbets resultater. Disse te-
ser/resultater blev formuleret som oplæg til temadag for hele personalet med følgende
temaer:
Læringskultur i afdeling Alfa
- generelle træk- forskelle - faggrupper
- læringsrum – arkitektur
- læringsrum – tid, formelt, uformelt
- læringsbaner
- læringshistorier
Temaerne blev diskuteret i grupper og i plenum, såvel med fokus på genkendelighed,
som betydning for afdelingens udvikling/læreprocesser. Deltagerne gav udtryk for at te-
maerne var genkendelige og var især optaget af at diskutere forskellene i de måder fag-
grupperne skaber rum for faglige diskussioner, samt de konkrete fortællinger om særlige
patientforløb.(powerpoint, bilag 3)
4. Transskribering og common sense analyse.
Næste analysefase 4 var knyttet til transskribering af alle interviews og båndoptagelser af
temadag. I forbindelse med transskribering/korrektur på de interviews en sekretær skrev,
startede den første kodning af materialet i form af noter i teksten. Det kan betegnes som
en common sense analyse, dvs. jeg nedskrev de umiddelbare tanker og begreber, som
teksterne fremkaldte som noter. 43 Denne proces var ikke direkte styret af de teoretiske
begreber. Alle interviewudskrifter blev derefter sendt til interviewpersonerne, med mulig-
hed for at rette fejl (fx faglige begreber) eller kommentarer til, om dele af interviewet skul-
le udelades af etiske grunde. Dette førte som beskrevet til korrektioner i 3 interviews.
5. Afklaring og strukturering af materialet. Fortællinger og displays designes.
I denne analysefase 5 startede den mere grundige kodning af materialet og udarbejdelse
43 Common sense viden er et begreb som Schutz og senere Berger og Luckmann anvender som betegnelse
for hverdagslivets viden, som er non- eller præteoretisk og må opfattes som sociale konstruktioner. ( Kristiansen
og Krogstrup 1999)
146
146