Untitled

Kapitel 9. Lægernes læring i hverdagspraksis.
enterne som han/hun har set denne formiddag. Der kommenteres, stilles spørgsmål og der opstår
flere gange små diskussioner, fx om ét mavesårspræparat er bedre end et andet.
Grete spørger: Vi har Hansen på Alfa 2 som venter på en plejehjemsplads – og der skal være
møde om ham med hjemmeplejen. Hvad er egentlig forskellen på behovs- og stormøde når en
patient skal på plejehjem? Der er flere som giver forslag til forskellene på de forskellige møder.
”De holder det ene møde efter det andet – når jeg hører ordet behovsmøde trækker jeg mine luger
” siger Peter, og hele gruppen ler.
Lise vil gerne drøfte en patient, hvor der er mange i familien, som døde af kræft og mener at pati-
enten skal have taget en koloskopi (undersøgelse af tyktarmen). Niels siger, at hvis det er en 3 – 2
– 1 tilfælde – altså når der er 3 tilfælde i 2 generationer, som er døde af koloncancer laver man en
genetisk vurdering! Lise spørger Jørgen – hvornår har du en tid til coloskopi ?
Det kan først blive den 21. november (om 3 uger) siger Jørgen.
Jensen – en patient på Alfa2 nævnes kort –” han forlanger en samtale med Hans” ( neurolog)
siger Grete – ”han vil ha en diagnose nu” ! ”Diagnosen er vist afhængighed af pleje” siger Peter!
Konferencerne bruges således også til konkret planlægning og der træffes aftaler, hvis
andre læger skal involveres i et behandlingsforløb. Møderne er styret af den administre-
rende overlæge og er lidt mindre strukturerede, når han ikke er til stede. Overlægen hol-
der øje med at alle patienter bliver nævnt og kan blive irriteret, hvis der er patienter, som
ingen kan redegøre for.
Sproglig udtryk – kommunikation.
Kommunikationsformen på konferencerne er oftest meget kortfattet med få kommentarer,
spørgsmål og i få tilfælde er der en lidt længere udveksling af synspunkter. Og humor
indgår ofte i kommunikationen. Kommunikationsformen på konferencerne har et tilbage-
vendende mønster, som virker selvfølgeligt og kendt af alle:
• Patienterne præsenteres kortfattet af den læge der har gået stuegang, fx: Jensen
en patient som er indlagt på grund af vægttab og til observation for diagnosen xxx
• Kort opsummering af den aktuelle problematik – i dette tilfælde et patientønske
om en samtale med en læge fra en anden afdeling.
• Sagerne kommenteres kortfattet og det kan fx være spørgsmål eller et forslag om
en alternativ hypotese /diagnose. Nogle gange refereres der til en faglig artikel,
dvs. de øvrige læger bidrager med den viden og de erfaringer de har.
• Der konkluderes ikke altid – det er op til den læge der rejser et spørgsmål at kon-
kludere og handle ud fra de råd han/hun har fået.
• Enkelte sager udløser mere holdningsprægede diskussioner - hvor der er en an-
den type kommentarer, som nogle gange er mere dobbelttydige – humori-
255