Untitled

Kapitel 5. Læring i organisering af praksis.
Organisationsperspektiv Organisatorisk læring
Teknisk rationelt
- Klare mål, stærk fokus på ledelsen som kan
forme virksomheden gennem mål -middel
tænkning, strategier
- Problemløsning, effektivitet, konsensus
- Regler, specialisering
Humanistisk
- Åbne systemer med fokus på tilpasning af
organisation /menneske
- Deltagelse i fællesskab og fælles værdier
- Kommunikation – tillid.
Konflikt
- Åbne systemer præget af konflikt og domi-
nansmønstre
- Interessevaretagelse og politiske processer
Løst koblet
- Løse koblinger mellem personer, grupper,
hierarkier
- Fokus på organiseringsprocesser
- Symbolsk organisation
Postmoderne
- Organisationer er magtdiskurser
- Organisationer som fortællinger
- Vægt på kodificeret eksplicit viden, der kan
overføres
- Reducere gab mellem organisationens be-
hov for viden og medarbejdernes viden
- Viden er indlejret i rutiner, regler og
standardiserede procedurer
- Overføres via mesterlære, reproduktion af
rutiner.
- Vægt på socialisering til kulturelle koder
- Udvikle fælles kultur, værdier
- Feed back processer i det sociale fælles-
skab
- Styrke det kommunikative
- Undersøge og påvirke fejltænkning (double
loop)
- Forhandle mellem magtbaser
- Håndtere spændinger mellem det formelle
og det uformelle system
- Deltagelse i praksisfællesskaber
- Udfordre erfaringssystemer
- Skabe variation
- Udnytte læringssituationer, tvivl
- Dekonstruktion af organisationens kulturelle
og historiske grundlag
- Konstruktion af nye fortællinger
5.4. Et forskningsperspektiv på organisatorisk læring.
De forskellige organisationsperspektiver vil i den empiriske analyse danne baggrundsvi-
den for at kunne afklare, hvilke dominerende opfattelser af organisatorisk læring, der
præger hverdagen i den undersøgte sygehusafdeling. I det følgende vil jeg tydeliggøre
det forskningsperspektiv, som jeg selv tager udgangspunkt i – det løst koblede perspektiv
på organisatorisk læring. Gherardi (ibid.) mener, at læring i organisationer skal ses som
processer, der udfolder sig i sociale relationer og via deltagelse og refleksion i et fælles-
111