Untitled

Kapitel 9. Lægernes læring i hverdagspraksis.
det synes jeg også at man skal gøre, der er jo ingen grund til at fastholde dem her i en eller anden
form for, at nu må vi hellere lige rektoskopere, nu må vi hellere lige… Det er meget bedre, at de
kommer over i et rent psykologisk forløb. Det har vi slet ikke nerver til. ( L: 10)
Lægerne har lidt forskellige begrundelser for, at de ikke gå ind i disse sager og er klar
over, at sygeplejerskerne ofte gerne vil drøfte de patienter der har psykiske problemer.
Tid – er én af begrundelserne, men også en afgrænsning af den faglige indsigt - at det
ikke er afdelingen opgave at tage sig af disse problemstillinger i længere tid.
Vi prøver så hele tiden på at afgrænse og få det kogt ned til et eller andet, vi kan sende videre.
Afd. er ikke - det vil man måske gøre på et centralsygehus eller praktiserende læge Jeg synes
ikke, at det er vores opgave.(L:10:11)
Udvikling af afdelingen.
Lægerne er meget optaget af at udvikle afdelingen fagligt. Udover de interne faglige di-
skussioner og deltagelse i forskellige forskningsprojekter, sker den måde lægerne efter-
uddanner – og kvalificerer sig på, især via deltagelse i internationale forskningskonferen-
cer, hvor de selv deltager med en artikel eller oplæg/posters. Lægerne deltager kun i be-
grænset omfang i lokale faglige kurser. Overlægerne har deltaget i flere lederudviklings-
forløb, nogle af reservelægerne har deltaget i kurser om ” den vanskelige samtale”, og
den uddannelsesansvarlige overlæge har deltaget i flere pædagogiske kurser i amtet
eller i lægeforeningen. Der er ikke meget tid til at forske og fordybe sig fagligt i hverda-
gen. Voksende antal administrative opgaver medfører, at lægerne ofte har lange dage.
Udvikling af afdelingen er også meget afhængig af, om plejepersonalets indsats er i or-
den og den administrerende overlæge mener, at dette både har stor betydning for kvalite-
ten og tempoet i afdelingen:
Vi har jo et faglig forbedringspotentiale – vi er jo center for Vestdanmark, dvs. det samlede team
skal kunne levere noget der er bedre end det de andre team kan. det kan vi også nu, men det er
ikke godt nok. Der er altså specielt på plejesiden behov for en specialisering – det er et relativt ømt
emne- og vi opdager igen og igen, at vi taber vores tungeste patienter – vores mest komplicerede
tunge patienter. Det er sådan noget med, at de procedurer der skal sættes i værk, når man opda-
ger noget er slemt – kommer for langsomt. Vi taber dem ikke så de dør – vi taber dem så tempoet
falder.( L:9:)
Patientflowet, dvs. afdelingens kapacitet, er et emne som optager overlægen meget. Der
er en uafklarethed i forhold til plejepersonalet omkring dette punkt, som også spiller ind i
forhold til diskussioner om hvor længe patienterne skal være indlagt. Men det handler
også om plejepersonalets faglige kompetencer. På den ene side mener lægerne, at der i
270