Untitled

Kapitel 2. Kultur og fortælling som forskningsperspektiv
fænomener, der er tæt forbundet med konkrete sociale kontekster. At viden og læring
udfolder sig i interaktioner mellem kulturens deltagere og samfundet / omgivelserne.
Begrebet kultur er ikke entydigt. Der findes et utal af definitioner og erkendelsespositioner
og begrebet knytter både an til hverdagssproget og til forskellige videnskabelige discipli-
ner, især antropologi, sociologi og socialpsykologi. (Smircich 83; Ploug Hansen 1995:
22). Kultur kommer til udtryk på mange forskellige måder, fx gennem handlinger, fysiske
artefakter og gennem forskellige former for sproglige udtryk. Kultur som et videnskabent-
lig begreb er defineret på mange forskellige måder, men de fleste refererer ifølge Frønes
(2001:13) til at kulturer dannes af symbolske mønstre, normer og regler.
Et symbol er
noget, der henviser til noget andet og har en bredere betydning af mening end selve
symbolet. (Hatch 1991:7). Det kan både være materielle ting (som fx et rum med en sær-
lig betydning), og det kan være den måde hverdagslivet foregår på. Det kan være møn-
stre i relationer (mænd/kvinder, læge/patient osv.) og det kan være de fortællinger der
fortælles om begivenheder, hverdagen etc. Normer og regler handler om at se kulturen
som et sæt af regler, som er implicitte i hverdagslivet.
De forskellige kulturdefinitioner knytter an til forskellige videnskabelige grundopfattelser.
Diskussionen handler især om, hvorvidt kultur kan opfattes som:
Et stabilt, afgrænset og fælles betydningsunivers, som danner en fælles menings-
fyldt helhed med et fælles symbolsystem, klare grænser og modeller for hvordan
deltagerne skal opføre sig. (Frønes 2001:14)
Det betegnes som det klassiske kulturbegreb, og udtrykkes ofte med metaforen – et ed-
derkoppespind. Alternativt ser man i en postmoderne opfattelse kulturen som:
Præget af kompleksitet med mere sammensatte og delvis modstridende kulturelle
mønstre, som er i konstant bevægelse.
Denne opfattelse medfører, at deltagerne må strides og forhandle om, hvordan virkelig-
heden skal fortolkes og betegnes som en ny kulturopfattelse og som diskurs 6 (Frønes
2001:14, Liep og Olwig 1994).
De forskellige opfattelser af kulturbegrebet får betydning for, hvordan man mener kulturer
dannes, vedligeholdes og forandres. Det handler ifølge Frønes (2001:11) om forholdet
mellem det symbolske mønster og det handlende subjekt. Vi er både en del af kulturen,
deltager i den og samtidig er vi tilskuere til den og kan reflektere over den. Det er i spæn-
dingen mellem de symbolske mønstre og det handlende subjekt at individet skabes og
lærer. Kulturer eksisterer både på makroniveau, dvs. er indlejret i de samfundsmæssige
6 Begrebet ”diskurs” defineres her som forskellige kulturelle mønstre, som er dynamiske processer og disse
mønstre kan være delvis modstridende (Frønes 2001:14)
23