Untitled

Kapitel 11. Diskussion, konklusion og perspektivering.
el konflikt mellem læger og plejepersonale – en konflikt der udspillede sig ved afdelingens
start og første krise, men også dukker op som små konflikter i hverdagen, når formelle og
uformelle aftaler ikke forløber som forventet. Denne konflikt handler dels om tid og effek-
tivitet og det handler om beslutningsprocesser i forhold til dette. En anden potentiel kon-
flikt, er faggruppernes forskellige fokus på patienternes psykiske og psykosomatiske pro-
blemer en problematik, som rummer konfliktstof. Afdeling Alfa er der imidlertid ikke man-
ge åbne konflikter, de optræder snarere i forskellige konkrete diskussioner primært mel-
lem faggrupperne og håndteres i noget omfang via humor/sarkasme. Måske kunne der
være et udviklingspotentiale i at faggrupperne diskuterer de forskellige mål og faglige
ambitioner – at uenighed og forskelle bliver legitimt og grundlag for fælles diskussioner.
Organisationen som ramme for læring.
Der er således flere forskellige organisationsperspektiver som spiller en rolle på samme
tid i afdeling Alfa. Der er ingen tvivl om at den rationelle logik er en stærk faktor, som altid
har præget den måde sygehuse er blevet administreret på, og bliver forstærket at det
stigende krav om ” produktivitet” – dvs. mange patienter hurtigt igennem. Denne tendens
vil formentlig blive forstærket i fremtiden, hvor krav om kvalitetssikring og dokumentation
vil medføre flere rationelle processer og deraf følgende krav til, at medarbejderne tilslutter
sig dette. Denne logik kolliderer delvis med den erfaringsbaserede mesterlæretradition,
hvor nye generationer læres op af de erfarne og hvor de faglige rutiner sikres via de
uformelle individuelle og kollektive rutiner, frem for via systematiske og evidensbaserede
bevidste overvejelser. Afdeling Alfa ser ud til at bevæge sig i retning af en mere rationel
logik, samtidig med at der tegn på, at især sygeplejerskerne fastholder en erfaringsbase-
ret arbejdsform. Der er behov for en fælles reformulering af afdelingens fremtid og faglige
processer.
11.7 Forskellige fagkulturer og organisering – stabilitet og opbrud.
Jeg har i denne afsluttende diskussion fokuseret på forskelle og sammenhænge i forhold
til lægers og sygeplejersker læreprocesser, knyttet til de daglige praksisfællesskaber.
Hver faggruppe tilhøre hver sit praksisfællesskab, hvor der er en etableret praksis, som
ser ud til at hænge sammen med faggruppernes forskellige uddannelser, viden, opgaver
og domæner. Hver faggruppe søger dels at opretholde egen faglig praksis og udfordrer også egen praksis, især i form af små justeringer af de faglige rutiner.
320