Untitled

Kapitel 1. Fortællinger om praksislæring
uformelt læringsrum” 4 , som er rig på potentielle læringssituationer, som både kan medfø-
re at enkeltpersoner lærer noget, eller at hele det faglige fællesskab lærer noget. (Ander-
sen, Bøjesen & Agø Hansen 1999; Wenger 1996) Der er naturligvis også mange formali-
serede læringssituationer i hverdagen, f eks oplæring af nyt personale og introduktion af
nye metoder og apparatur m.m. Men først og fremmest er det en arbejdsplads og en
hverdagspraksis, som danner ramme for de professionelles læreprocesser.
Dette medfører efter min opfattelse, at man som forsker må bevæge sig ud i dette hver-
dagsrum, for at blive i stand til at se og fortolke hverdagens formelle og uformelle lære-
processer og læringssituationer. Den grundlæggende metodetilgang har derfor været
antropologiske metoder, dels i form af deltagerobservation, dels med et særligt fokus på
fortællinger i praksisfeltet. Jeg vil således præsentere praksislæring i en konkret syge-
husafdeling gennem en række fortællinger om lægers og sygeplejerskers læreprocesser i
den praktiske hverdag, såvel fagpersonernes egne fortællinger som mine forskerfortæl-
linger, baseret på observationer og samtaler.
Der er fortælles mange historier i en sygehusafdeling. Når en patient indlægges på et
sygehus starter en proces, som handler om at afklare hvad patienten fejler og hvilken
behandling, der skal iværksættes. Man beder patienten om at fortælle sin ”sygehistorie”,
som er patientens fortælling om, hvordan sygdommen begyndte, udviklede sig og ople-
ves lige nu. Læger og sygeplejersker mfl. formulerer også en ”sygehistorie” som bliver
nedskrevet i læge- og plejejournaler, men dette er en historie som har en helt anden ka-
rakter og udtrykkes i et andet sprog end patientens. Det er en faglig fortælling, som er
præget af sundhedsvidenskabelige tænkemåder og sprog. Det er min antagelse, at både
patientens fortællinger og de faglige fortællinger implicit rummer erkendelses- og lære-
processer. Der fortælles også mange andre historier i en organisation eller i et fagligt fæl-
lesskab om begivenheder fra hverdagen, som bl.a. handler om, hvordan en gruppe i fæl-
lesskab får det faglige arbejde til at fungere, hvordan man fastholder værdier, roller, sam-
arbejder m.m. Disse fortællinger kan betegnes som organisatoriske fortællinger. Fortæl-
linger har ifølge læringsforskeren Jerome Bruner (1999,1998) et potentiale i forhold til at
skabe sammenhæng og mening i hverdagen, det har betydning for dannelse og fasthol-
delse af erfaringer. De fortæller samtidig noget om kulturen i en given praksis, f eks via
fortællinger om usædvanlige begivenheder i hverdagslivet. Jeg drager derfor selv den
4 Begrebet læringsrum anvendes i dag på flere måder, f eks Pernille Bottrup som bruger det som en analyseramme,
der kan indfange relationer mellem læring, arbejdsvilkår og demokrati i arbejdslivet, mens Jan
Brødslev definerer det som noget der både henfører til de ydre rum, dvs. de samfundsmæssige, sociale og
institutionelle rammer og de indre rum, dvs. det menneskelige repertoire af tanker, følelser og handlinger.
(Bottrup 2001, Brødslev Olesen 2001 )
18