Untitled

Kapitel 7. Læring i organisering af en sygehusafdeling.
havde den forventning, at alt var klart – men det var det ikke. For det første lå der ikke en detalje-
ret arbejdsprotokol, for det andet var vi slet ikke klædt på til de vanskeligheder, man vidste der ville
komme. Det gjaldt lige fra, at der ikke var infektionsberedskab til at tage sig af virusinfektioner, der
var ikke indkøbt ultralydsudstyr til at undersøge postoperative komplikationer, det var simpelthen
ikke i orden. Jeg tror det gik op for dem, at de ikke var klædt på. Røntgenafdelingen var lykkelig
over at nogen lyttede til dem, for kirurgerne siger jo – som kirurger jo er i deres ivrighed – vi sætter
det bare sammen. Så da jeg kom og sagde at udstyret ikke var i orden var røntgenlægerne dybt
taknemmelige. Og tilsvarende var det med bakteriologerne – vi var jo nødt til at starte mikrobiolo-
gien. Vi var klar over at ingen kunne det med virus, så vi importerede en fortrinlig person fra uni-
versitet og det betød at hele den situation gav anledning til en betydelig oprustning af mikrobiolo-
gien.
Vi startede med de nye behandlinger samme år. Der var kun gået 1 år fra jeg blev ansat og 4 må-
neder fra det blev sat i gang - meget kort tid. Men vi byggede gradvis vores struktur op uden at
have nogle patienter og traf en aftale med sygehuse i udlandet for at fylde det hul der. Det var en
smart løsning, at vi kunne øve os og bruge vores infrastruktur. Men det skulle vi ikke have gjort!
Det gav en fabelagtig misnøje med aktiviteterne i sundhedsstyrelsen. Vi startede også samarbej-
det med udlandet fordi samarbejdet på landsplan også var kompliceret pga. personkonstellatio-
nerne mellem kirurgerne i Danmark – vi havde langt hellere set at vi havde startet lige så fredeligt
med nogle lette operationer, hvor et andet dansk hospitals folk stod bi, men sådan blev det ikke,
fordi kirurgerne på de to hospitaler ikke kunne blive enige.
Så begyndte vi så at operere. Den sygeplejestab vi havde opbygget til at passe patienterne funge-
rede som et sweitzisk urværk.. De var fantastisk dygtige – de var 10 ansatte i det afsnit og det blev
så til 12, fordi det viste sig jo at de ”vagtede” sig ihjel – men ellers var det fuldstændig perfekt.( L:9)
Afdelingssygeplejerskens historie – fusion og oplæring.
Den første afdelingssygeplejerske var ansat i afdelingen i forberedelsesfasen og de før-
ste 2 år i afdelingens historie.
Afdelingssygeplejersken fortæller: Jeg var afdelingssygeplejerske på en kirurgisk afdeling den-
gang, det blev besluttet at starte en ny medicinsk afdeling og en ny behandlingsform, og så skulle
der ske en rokade. Min 1. assistent Gitte og jeg blev enige om at vi blev nødt til at være på forkant
i denne sag, så vi begyndte at interessere os for tilrettelæggelsen og hvad det var for en ny be-
handlingsform. Hvad foregår der og hvad skal der til? Vi var en meget velfungerende afdeling, vi
havde et meget godt plejeteam, og oversygeplejersken vidste godt, at der skulle et godt plejeteam
til at starte sådan noget hvis det skal lykkes. Og Gitte og jeg havde interesse for denne nye be-
handlingsform og vi ville være godt forberedt til det, hvis det nu blev os, så vi kunne argumentere
imod eller sige – det vil vi godt. Jeg kan ikke huske hvornår vi fik at vide at det skulle være os, men
jeg tror det var i februar måned, hvor overlægen var startet i november.
182