Untitled

Kapitel 2. Kultur og fortælling som forskningsperspektiv
som ” den mangfoldighed af måder, hvorpå mennesket skaber – eller forsøger at skabe
mening i det, som de bevidst opfatter” (Jarvis 2002:2). At skabe mening i hverdagen er
ifølge Wenger også centralt i praksisfællesskaber og indgår endvidere som et tema i Je-
rome Bruners kobling af erfaringsdannelse og sprogliggørelse af praksis, fx i fortællinger
(Bruner 1998, 1999) Uddybes nærmere i kapitel 4.
Endelig vil jeg uddybe de sociale strukturer ved at fokusere på organisatoriske aspekter
ved læring. Jeg har det udgangspunkt, som uddybes i kapitel 5., at begrebet organisato-
risk læring kan betragtes som en grundmetafor for læring, knyttet til forskellige organisa-
toriske logikker. At forskellige organisationsopfattelser producerer forskellige læreproces-
ser. (Gherardi 2001, Ellström 1995)
Min intention er dermed, at belyse lægers og sygeplejersker læring i den praktiske hver-
dag med udgangspunkt i sociale teorier om læring og med praksisfællesskabet, som et
centralt begreb, som uddybes og kobles med teorier om hverdagsliv, erfaring, sprog og
organisatorisk læring.
2.3 Forskningstraditioner og metoder.
Med et fokus på både viden, social læring og organisatorisk læring samt et fokus på læ-
ger og sygeplejerskers praksislæring, vil denne afhandling knytte an til forskellige forsk-
ningstraditioner. For det første bevæger jeg mig, med et fokus på to etablerede faggrup-
per og begreberne viden og praksis ind i professionsforskningen, som bl.a. er optaget af
at undersøge hvordan de forskellige professioner og semiprofessioner udvikler- og foran-
drer sig.( Hjorth (red) 2004) Jeg forestiller mig, at denne undersøgelse kan bidrage til at
skabe et uddybet billede af, hvordan erfarne læger og sygeplejersker lærer i den prakti-
ske hverdag, og hvordan de aktuelt fortolker deres faglige udviklingsmuligheder.
Afhandlingen knytter dog især an til praksisforskning, dvs. tager udgangspunkt i forskelli-
ge forskningstraditioner, der beskæftiger sig med læring i den praktiske hverdag. Det er
fx den tradition, der er skabt omkring forskning i situeret læring og med Jean Lave og
Etienne Wenger som centrale teoretikere.( 1998,2003) I Danmark er det bl.a. Klaus Niel-
sen, Steinar Kvale, Steen Wackerhausen Ole Dreier m.fl., som er centrale aktører i dette
forskningsfelt.( Nielsen & Kvale 1999,2003) Det er dog især forskning i de uddannelses-
søgendes læreprocesser, der indtil nu har været fokus på i den danske forskningsproduk-
tion, og jeg håber derfor at kunne bibringe forskningsfeltet ny viden omkring de erfarne
professionelles læreprocesser i den daglige praksis. Endvidere er det forskningstraditio-
ner, som har fokus på læring i organisationer, som både rummer forskning omkring læ-
ring i arbejdslivet, med kompetenceudvikling som omdrejningsakse (Wahlgren m fl.2003,
33